Oplev et beskyttelsesrum fra den kolde krig
Tidspunkter
Scene
Hos aktøren: Festilvalhuset - Dansk Koldkrigsforening
Oplev et beskyttelsesrum fra den kolde krig
Lørdag og søndag, til Outdoor Festival 2022, inviterer Dansk Koldkrigsforening indenfor i en betondækningsgrav fra den kolde krig.
Betondækningsgraven er beliggende ved Lunden i Silkeborg. Der er åbent for publikum under festivalen hvor der vil være 6 guidede ture. Frivillige guider fra Dansk Koldkrigsforening vil fortælle om dækningsgravens historie og funktion.
Rundvisning koster 40,- pr person. Pengene går til restaurering af et gammelt feltkøkken.
Levn fra anden Verdenskrig
Der blev bygget 23 betondækningsgrave eller såkaldte ”bunkers” i Silkeborg under anden Verdenskrig, med plads til i alt 3.000 personer. Da den kolde krig kom, blev der igen brug bunkerne og på grund af frygten for atomkrig blev betondækningsgravene moderniseret i midten af 1960’erne, så de kunne modstå følgerne af radioaktivt nedfald.
Efter den kolde krigs ophør i starten af 1990’erne, var der ikke længere brug for disse betondækningsgrave og derfor er der i dag kun godt halvdelen tilbage af de 23 ”bunkers”.