Få adgang til dine favoritter og dit program på alle dine enheder.
Login herunder for at vælge dine favoritter og lave dit eget program.
Jesper Grønkjær har gjort det til sin mission at drage ud til klodens fjerneste afkroge, for at vise at smilet er det sprog vi alle taler. I sit foredrag tager han bl.a. sine tilhører med på tømmerflåde ned af Amazonfloden, ud til stammefolk i Afrika, ind bag tremmerne i Sydamerikas værste fængsler og til verdens strengeste diktaturstat Nordkorea.
I 25 år har han rejst verden rundt og samlet personlige beretninger. Han har besøgt indianere i Sydamerika, tibetanske munke i Himalaya, kannibaler på Ny Guinea, gangstere i Honduras og beduiner i Sahara. Han er nu optaget i ”Eventyrernes Klub” blandt nogle af de mest legendariske globetrotter.
Han har en særlig evne til at få folk til at åbne sig op. Han mødes med narkomaner, præster, politikere, kræftpatienter og mange andre. Hør blandt andet om hans møde med den frygtede kvindelige massemorder “Hun-Djævelen”, med 400 liv på samvittigheden.
Jesper balancerer skarpt mellem humor og seriøsitet i sit møde med fremmede mennesker. Det bliver hver gang til hjertevarme samtaler, som han efterfølgende videregiver i sine bøger, foredrag og tv-dokumentarer.
Foredraget er en skøn blanding af smukke fotos, unikke tv-klip, vanvittige historier. Men vigtigst af alt: der er så mange budskaber, at hans ord og holdninger bliver hængene i tankerne længe efter.
“5 stjerner (*****): Jesper er en født fortæller, og dette fortæller-gen går som en livsgivende nerve igennem hele bogen og foredraget, der består af en række herlige historier og et væld af spændende billeder. (Politiken)
Jesper ved hvad der sker, når man møder verden med smil, fremfor med skepsis. Han bliver kaldt Smilets Ambassadør og når du har hørt hans foredrag, så vil du vide hvorfor!