Få adgang til dine favoritter og dit program på alle dine enheder.
Login herunder for at vælge dine favoritter og lave dit eget program.
Vandmekka
Tag med Surf & SUP Silkeborg på SUP safari
Turen er på ca. 6 km og kun for dig, der har stået en del på SUP og kan klare 6 km i roligt tempo. Du skal være fyldt 15 år for at kunne deltage i denne aktivitet. Medbring gerne en drybag/vandtæt taske med drikkevarer og snack til pausen, så du ikke løber tør for energi. Og tag evt. lidt ekstra tøj med afhængigt af vejret.
Alt udstyr inkl. evt. våddragt kan lånes hos Surf & SUP Silkeborg, og der er mulighed for omklædning og bad i Søsportens Hus, så husk håndklæde og tørt skiftetøj.
SUP aktiviteterne kan blive aflyst med kort varsel, såfremt vinden er for hård, og det dermed ikke er forsvarligt rent sikkerhedsmæssigt at tage begyndere med på vandet!
Tag familie og venner med til nogle hyggelige timer i Vandmekka. Vi har kaffe/the og lidt lækkert til ganen i vores fantastiske klubhus, og der bliver mulighed for at hygge og snobrød i tidsrummet kl. 11.00 – 14.00.
Der er plads til 10 deltagere, og pladserne fordeles først til mølle.