Få adgang til dine favoritter og dit program på alle dine enheder.
Login herunder for at vælge dine favoritter og lave dit eget program.
Festivalhuset, Lunden (Vestergade 74)
Dette sker via linket her.
Tilmelding kun gyldig via gyldigt festivalsarmbånd.
Vi tilbyder en 17 km vandretur i Nordskoven i de dejlige Silkeborgskove. Tag med og oplev fællesskabet i Dansk Vandrelaug.
Turen starter fra festivalens hovedindgang, Vestergade 42 Lunden, kl. 9.20. Vi går herefter i samlet flok til parkeringspladsen Iskælderdalen på Sejsvej, hvor vi møder medlemmerne fra Dansk Vandrelaug. Herfra går turen op i Nordskoven og her starter vi med at gå op på Dronningestolen. Både her og senere på turen får I lidt at vide om de steder, vi kommer forbi. Efter Dronningestolen går det op og ned forbi en række af udsigtspunkter: Birkehøj, Ulvehoved og Louisehøj. Flere steder er der trapper. Fra Louisehøj går vi op i skoven og holder pause ved Sokær. Herfra forbi Nyløkke og ned til Sejs Hede, hvor vi går op over Stoubjerg. Videre op på Sindbjerg, hvor vi holder vores kaffepause med småkager. Hjemad først langs jernbanen og herfra over til Hattenæs og derfra langs med Gudenåen hjem. Turen er 17 km inkl. strækningen fra Lunden til Sejsvej.