Få et powerboost med Cykeldrengene

DR-programmet Alene i Vildmarken blev vundet af de to skolekammerater og unge eventyrere fra Fredericia. Emil Fammé Hansen og Nicklas Flenø Mikaelsen har et fællesskab, der har taget dem endnu længere ud i verden, hvor de på en jordomrejse har cyklet mere end 24.000 kilometer. Det er deres positive mindset, der siden har sendt dem ud til mere end 100 foredrag.

Positiv energi med Cykeldrengene 

De to unge eventyrere, kan nu opleves i Eventyrsportbutikkerne rundt om i hele landet, hvor Emil Flammé og Nicklas Flenø Mikaelsen inspirerer publikum med et skud positive energi. ”Den dag vi kom til Norge, manifesterede vi sejren i ”Alene i vildmarken” ved at gå i gang med at snitte vores pokal. Det fysiske symbol skulle få os gennem sult, kulde og storm.

De to unge mænd går efter at se lyset for enden af tunnelen. Om de er truet på livet eller står foran vanvittige fysiske udfordringer. Så evner de at se et helt fuldt glas, der for andre for længst kunne være halv tomt.

Mange spørger dem, hvor de henter deres positive energi? Svaret er, at den har de bygget op i barndommen med Nicklas’ far som rollemodel for positiv tænkning og siden levet ud sammen gennem de udfordringer, de har været gennem på deres cykeltur verden rundt.

Vindermentalitet i vildmarken

”Vores mantra, når vi har det svært er: ”Hold kæft, vi har det godt.” Og det har tusindvis af unge og ældre danskere allerede hørt i deres medrivende foredrag, der bringer publikum verden rundt og ind i mindsettet hos et par unge knægte, der rejste ud og kom hjem som mænd.

Mindsettet gjorde udslaget i det populære TV program “Alene i Vildmarken”, hvor de to vandt femte sæson, da de lidt til egen ærgrelse blev hentet ud allerede efter 32 dage i det nordnorske med beskeden om, at de havde vundet. Sejren var 99% mental ifølge Emil.

Artiklen fortsætter efter foredragene

Find foredrag med Cykeldrengene her

Verden rundt på cykel

Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen indledte deres rejse mod verdensberømthed i Danmark den 22. september 2018, da de begge blot var 21 år gamle. På deres to Canondale cykler begav de sig ud på en 24.391 kilometer rejse, der skulle give dem den uofficielle verdensrekord som yngste duo nogensinde til at cykle rundt om jorden. Presset af pandemien returnerede de halvandet år senere til Danmark den 21. marts 2020. Blot en uge efter statsminister Mette Fredriksen lukkede Danmark ned.

Det gode liv i Indien

“På mange måder var Indien den fedeste oplevelse, vi havde”, erindrer Nicklas Flenø Mikaelsen. “Det ville være så let at afskrive den fattige inder – og de er virkeligt fattige – og tænke at de måtte være ulykkelige, fordi de er så fattige. Men det er de ikke. De har bare et andet perspektiv på tingene. Uanset at de intet havde, så delte de bare ud af, hvad de nu havde. Og det inspirerede os meget”. Emil Fammé Hansen supplerer: “Vi bruger alt for meget energi på at være utilfredse – I vores del af verden ser vi altid på det, vi IKKE har. Men der er er så meget, der er ligegyldigt. Prøv at læne dig tilbage og spørg dig selv: har jeg et godt liv?

 

Nu er Cykeldrengene i fuld gang med at inspirere danskerne til at nyde livet, at tage livtag med tilværelsen og definere sine egne drømme. 
Du kan komme helt tæt på Cykeldrengene til et af deres foredrag i Eventyrsport-butikkerne. Foredragene er fordelt over hele landet og afholdes i løbet af efteråret.  

Få overblik over steder og datoer og køb billet på www.outdoor365.dk/foredrag

Fakta om Cykeldrengenes eventyr

Klassekammeraterne fra Skjoldborgvejens Skole, Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen, drog august 2018 afsted på en cykeltur, der skulle have taget dem verden rundt.

De cyklede til Hamborg, hvorfra de fløj til Indien. Herfra cyklede de gennem Indien, Sydøstasien, Australien og New Zealand, inden de tog til Sydamerika, hvor deres verdenstur blev stoppet af pandemien.

De meldte sig til DR-konkurrencen Alene i Vildmarken, som blev afviklet i efteråret. Makkerparret holdt skansen i 30 dage og vandt.

Find din næste naturoplevelse her

Flere blogs at udforske

Friheden i baghaven

Corona-pandemien sendte os hjem til tælling og ud i vores egne uderum. Det fik flere til at investere i friluftlivet i baghaven.

I et land uden høje bjerge…

Når Katrine Munkholm og Mads Winther står på toppen af et bjerg, får de en helt særlig følelse af frihed og lykke.

Scroll til toppen