I et land uden høje bjerge…

Når Katrine Munkholm og Mads Winther står på toppen af et bjerg, får de en helt særlig følelse af frihed og lykke, som de ikke oplever andre steder. Kærligheden til skisport og følelsen af at høre til i bjergene er for begges vedkommende, grundlagt siden de var børn. Men hvad gør man, når man bor i et land uden høje bjerge og samtidig er draget af og forelsket i kolossale bjergtinder og skisport?

Mads Winter er uddannet PSI og Eurotrainer, og han arbejder bl.a. som instruktør for Den Danske Skiskole. Mads læser desuden Idræt på Århus Universitet og er færdig i sommeren 2022.

24-årige Katrine Munkholm og 29-årige Mads Winther er begge uddannet skiinstruktører fra Den Danske Skiskole. De har den højeste uddannelse som PSI (Professionel Ski Instruktør) og Eurotrainer, hvilket betyder, at de stort set er godkendte til at undervise i hele verden.  Men når man kommer fra henholdsvis Vejle og Ebeltoft, hvordan forfølger man så sin passion for bjerge og ender med at føle sig hjemme og tryg på toppen af de vildeste pister?

”Hele min familie står på ski. Altså ikke bare min mor, far og bror, men også onkler, mostre og fætre. Jeg tror, at jeg var omkring 2 år første gang jeg var afsted, men det var først, da jeg, som 10-årig, var afsted alene med en skiklub, at jeg for alvor mærkede den her passion og følelse af, at det her har jeg styr på, jeg kan selv”, fortæller Katrine Munkholm.

Medlemskabet af skiklubben betød også, at Katrine kom på ski noget oftere en de fleste andre skiglade dansker, som ofte må nøjes med 1-2 uger årligt. I løbet af en sæson var Katrine på ski 5-6 uger, og derfor var hun ikke i tvivl om, at hun ønskede at starte på instruktøruddannelsen samtidig med at hun startede i gymnasiet.   

”Da jeg var færdig med gymnasiet, var jeg samtidig også færdig med BSI-uddannelsen. Jeg startede derefter direkte på Oure Højskoles professionelle skilinje, hvor jeg tog PSI-uddannelsen i Alpe d’Huez, Frankrig. Ud over Europa har jeg arbejdet som skiinstruktør i bl.a. Japan og New Zealand, og det har været helt fantastisk. Når sæsonen i Europa slutter omkring marts/april, tager mange af os instruktører videre til f.eks. New Zealand, og på den måde kan man få 7-8 måneder om året på ski. Jeg har kollegaer fra hele verden, og jeg elsker det netværk og sammenhold vi skaber”.

Katrine Munkholm er uddannet PSI og Eurotrainer, og hun arbejder bl.a. som instruktør for Den Danske Skiskole. Katrine læser desuden Cognitive Science på Århus Universitet.

Men hvordan er det så at være kvindelig skiinstruktør i en verden der dels er domineret af mænd, og samtidig også er præget af de klassiske store skinationer?

”Grundlæggende har jeg aldrig følt mig hæmmet af mit køn, tværtimod synes jeg, at der er stor gensidig respekt. Jeg oplever også, at vi som danske instruktører udemærker også i vores undervisningsmetoder. Så selvom vi ikke er født med ski på fødderne, har vi en klar fordel i, at vores uddannelse som instruktører er meget grundig, og der er generelt stor respekt for vores evne til at undervise”, slutter Katrine.

Katrine på ski.

Selvom Mads også er født ind i en familie af skientusiaster, har vejen til professionel skiinstruktør og Eurotrainer ikke været så snorlige.

”Jeg husker ikke hvor gammel jeg var første gang vi var i Norge, men jeg kan bare huske, at jeg var i skiskole og græd hele tiden. Jeg forstod ikke så meget, og jeg var bange, hvis min storebror ikke var der. I en del år turde jeg faktisk ikke komme på skiskole, i stedet kørte vi bare selv og forsøgte at lære så meget som muligt, så det er da lidt sjovt, at jeg selv er endt som instruktør”, fortæller Mads.

Med en storebror og storesøster der begge stod på ski og tog uddannelsen som instruktør, besluttede Mads at følge i deres skispor. I 2006 startede han med et teknikkursus via Den Danske Skiskole, og efterfølgende lykkedes det også at gennemføre gymnasiet, samtidig med at han tog hele uddannelsen som PSI.

”Jeg blev færdig i 2013 og tog min første sæson i Alpe D’ Huez – det var alt jeg havde drømt om. En hverdag hvor jeg stod på ski fra morgen til aften, og underviste i det, jeg selv brændte for. Senere, i sæsonen 15/16, udbyggede jeg min uddannelse med en overbygning i Østrig, hvor der især var fokus på off piste, skitouring og sikkerhed i relation til laviner, og de sidste mange år har jeg haft mulighed for at bruge min uddannelse og erfaring i de fleste Europæiske skisportslande samt i New Zealand”.

Ligesom Katrine oplever Mads ofte en fællesnævner for instruktører på tværs af kulturer og landegrænser, som er følelsen af at være hjemme i bjergene kombineret med en stor passion for skisport. Det er ikke et arbejde, man bliver velhavende af, men til gengæld bliver man rig på unikke oplevelser i naturen.

”Det er lækkert at stå på ski i sol og blå himmel, men jeg elsker også dårligt vejr. Jeg har 100% styr på mit gear og tøj, og når jeg er klædt rigtigt på, har jeg den der følelse af at være sikker og godt beskyttet. Jeg lærte hurtigt vigtigheden af 3-lags princippet – et varmt og svedtransporterende baselayer inderst, f.eks. Helly Hansens Lifa Merino, et let og vamt midlayer og så en skaljakke, der er vindtæt, vandafvisende og åndbar. Lommer er også enormt vigtige, de skal være store, og de skal sidde rigtigt. Og så skal tøjet selvfølgelig også have nogle flotte farvekombinationer uden at være alt for skrigende; som instruktør er det nemlig vigtigt, at vi har en let genkendelig uniform”.

REKLAME: Når man bruger 8-9 timer på ski dagligt, er valg af det rigtige tøj og udstyr enormt vigtigt. Mads og Katrine er kæmpe fan af skaljakker som f.eks. Odin 9 Worlds.

Lowlander skiracing

Danmark er måske nok et fladt land uden de store muligheder for skisport lokalt, men vi er ikke alene. Derfor har Danmarks Skiforbund, i samarbejde med forbund fra 5 andre lande, skabt Lowlander Skiracing – et kombineret talent og landshold for lande i Europa uden bjerge. Det omfatter, foruden Danmark, Holland, Luxemborg, Belgien, Irland og Island. Mads er tilknyttet som fysisk træner samt assisterende træner ”on snow”.

”Vi har omkring 8-9 danskere med på landsholdet, og målet er på sigt, at vi skal være med til både vinter OL og til Europacup. På den måde synes jeg også, at vi viser, at man kan være en både seriøs og ambitiøs skiløber, selvom vi ikke har bjerge eller optimale træningsfaciliteter i baghaven”, slutter Mads. 

Find din næste naturoplevelse her

Flere blogs at udforske

Friheden i baghaven

Corona-pandemien sendte os hjem til tælling og ud i vores egne uderum. Det fik flere til at investere i friluftlivet i baghaven.

Scroll til toppen