Outdoorfestival til alle i Silkeborg

Nu bliver der tilføjet endnu et niveau til titlen som Danmarks Outdoor Hovedstad, når Danmarks Outdoor Festival løber af stablen i Silkeborg til september.

Outdoor for alle

”Med Danmarks Outdoor Festival i Silkeborg, understreger vi endnu engang, at vi er Danmarks Outdoor Hovedstad, og at outdoor er for alle. Vi tror på, at naturen og outdooraktiviteter øger livskvaliteten hos både børn, voksne og ældre. Derfor er outdoor også en del af måden, vi tænker velfærd og udvikling på i Silkeborg Kommune,” fortæller borgmester i Silkeborg Kommune Steen Vindum. 

Danmarks Outdoor Festival vil på samme måde spænde bredt, hvor borgere i alle aldersgrupper og med forskellige interesser kan komme og prøve kræfter med nye udfordringer til fysiske aktiviteter eller nyde mad, bål og hygge med familie og venner i naturen.

Steen Vindum, borgmester i Silkeborg

”Outdoorfestivalen passer perfekt ind i det vi gerne vil. Den brede tilgang til, hvad outdoor er og kan, understøtter det enorme og stærke fællesskab, der er i og omkring Danmarks Outdoor Hovedstad. Det er en særlig måde at være sammen på, og det er noget, der binder os sammen. Derfor glæder det mig også, at festivalen favner både borgere, foreningsliv, private aktører og os som kommune,” fortæller Steen Vindum videre.  

Artiklen fortsætter efter aktiviteterne

Alle facetter af outdoor

Et program med flere hundrede aktiviteter over festivalens fem dage, giver deltagerne mulighed for at få en forsmag på de mange forskellige facetter af, hvad outdoor er og kan.

”Friluftslivet har for os to spor. Den actionprægede, hvor du kan udfordre dig selv og naturen på mountainbike, teste kræfterne til skovløbet eller lege klatreskoven for børn og barnlige sjæle. Det andet spor er et, som mange danskere har brug for. Det er her, hvor du stresser af i naturen til yoga, i vildmarksbade og på stille vandreture. Til Danmarks Outdoor Festival gør vi det hele muligt,” fortæller festivalens idékvinde og festivalarrangør Isabel Benn Morgenstern.

Festivalen skydes i gang med tre brag i Them, Kjellerup og Silkeborg. Her skal tusindvis af skolebørn nemlig deltage i børneløb. Derfra kan deltagere i alle aldre se frem til alt fra yoga, vandring, tarzanland, MTB, SUP, kano til kajak.

Isabel_morgenstern

Isabel Benn Morgenstern, direktør i Outdoor365 og idé kvinde bag festivalen

Festival i natur og by

I Danmarks Outdoor Hovedstad er bylivet tæt forbundet med skov, søer og natur. Derfor er Silkeborg en ideel lokation for en festival, hvor både byliv og natur er i højsæde. Festivalen kan opleves flere steder, hvor Torvet, Bindslevs Plads og Lunden er hjertet for de mange aktiviteter, som Outdoor365 står bag.

”Til festivalen viser vi, hvad hyggen omkring bålet kan give, når børnene sidder i deres krible-krable værksted og ser på de insekter, de har indsamlet. De unge mennesker kan udfordre sig selv og kammeraterne på Bindslevs Plads, hvor der er asfaltaktiviteter. Torvet bliver der med markedsplads med streetfood og pop-up outdoor, så hele byen bindes sammen. Vi er sikre på, der er inspiration at hente til udendørs oplevelser til alle,” siger Isabel Benn Morgenstern.

Fakta om Danmarks Outdoor Festival

Hvornår: Festivalen afholdes 1. – 5. september 2021 i et samarbejde med Outdoor365 og Silkeborg Kommune.

Hvor: Selve festivalpladsen vil være i Lunden i Silkeborg, hvor du finder aktiviteter, bodgader, bar og mad.

Hvordan: Programmet består af både gratis og betalingskrævende begivenheder. Du kan være gæst på pladsen og opleve stemningen. Skal du prøve nogle af de mange fede aktiviteter, skal du købe armbånd. Armbånd sættes til salg fra 1. juni. 

Mere info: Besøg danmarksoutdoorfestival.dk og læs mere om festivalen.

Find din næste naturoplevelse her

Flere blogs at udforske

Få et powerboost med Cykeldrengene

Mød de to unge eventyrere, Emil og Nicklas, vinderne af Alene i Vildmarken, der har været på en jordomrejse på mere end 24.000 kilometer.

Er du hot or not?

Et godt baselayer er nærmest uundværligt i de kolde efterårs- og vintermåneder og fungerer perfekt til stort set alle udendørs aktiviteter.

Scroll til toppen