Danskerne vil ud

I Danmark har vi for alvor fået øje på vores skønne natur. Da landet lukkede ned på grund af Corona, åbnede udelivet sig op. Mange mennesker opdagede de vidtstrakte naturområder, der giver rum for aktive oplevelser til vands, til lands og i luften.

Da coronakrisen ramte Danmark og landet lukkede ned, begyndte mange danskerne at bruge naturen og naturområderne i de større
byer, mere aktivt. Næsten samtidig med nedlukningen viste DR-serien: ”Vilde, vidunderlige Danmark.”

Dokumentaren viser det skønneste af den danske natur, den vilde fauna og det vidunderlige dyreliv, som er lige udenfor døren. Hvis du ikke allerede har set serien, kan den varmt anbefales.

Aktive oplevelser i naturen giver bedre sundhed

Et aktivt friluftsliv har en effekt på den generelle sundhed og livskvalitet. De mest friluftsaktive danskere oplever også den største effekt på deres sundhed – både psykisk, fysisk og socialt.
Cirka hvert fjerde barn er dagligt ude at gå en tur med hunden eller ude at lege i naturen. Og spørger man børnene, som Friluftsrådet har gjort, så svarer over halvdelen, at de gerne vil endnu mere ud i forbindelse med skole og fritidsordning.

Ifølge Naturstyrelsen oplever tre ud af fire personer, at friluftsliv øger deres livskvalitet. 84 procent oplever en effekt på deres psykiske velvære og humør. Under coronakrisen har hver fjerde dansker besøgt et naturområde, de ikke har besøgt før coronakrisen. 34 procent har opholdt sig mere i naturen

Netop på grund af coronakrisen skal danskerne muligvis indstille sig på at holde forlængede helligdage og dele af sommerferien 2021 i Danmark.

Mere at udforske

Scroll til toppen