Emma Østergaard skriver Danmarkshistorie – Yngste danske kvinde på toppen af verdens højeste bjerg
Tekst: Anne Smedegaard Thomsen
Foto: Emma Østergaard, Jakob Urth og Anne Smedegaard Thomsen
Navnet Emma Østergaard kommer snart til at vække genklang rundt i det danske land. Hun har nemlig gjort det, de fleste tænker for værende umuligt: Hun har besteget verdens højeste bjerg Mount Everest – endda som yngste kvinde i Danmarkshistorien.
“Jeg har det fantastisk. Og er skide træt. Kroppen og benene kommer sig hurtigt, men akkurat efter bestigningen var det en anden historie. Jeg havde det, som om jeg havde fået tæsk”, griner Emma Østergaard på et skrattende FaceTime-opkald med Outdoor365 fra det nepalesiske højland.
Emma og ekspeditionsholdet med guiden og læremesteren Jakob Urth i spidsen er atter sikkert tilbage i sherpaernes hovedstad Namche Bazaar (3440 m.o.h.) efter tre dages intens trekking fra Everest Base Camp efter topforsøget.
Her venter restitution, et velfortjent varmt bad og en solid optankning på kaloriefronten, inden de bevæger sig længere ned i højderne i de storslåede nepalesiske bjerge.
En bjergbedrift uden sidestykke
“Det er så fantastisk at kunne trække vejret ordentligt igen. Det er tydeligt at mærke på min krop, at vi bevæger os ned i højderne og er ankommet til Namche. Jeg skal dog stadig lige forstå, hvad jeg har udrettet. At jeg faktisk har besteget Mount Everest,” siger Emma med stor eufori i stemmen over det spektakulære topforsøg, hun nu kan skrive på sit imponerende bjerg-CV.
Alt imens fejrer ekspeditionsholdet deres enestående bjergbedrift og forsøger at komme sig ovenpå den rejse mod toppen, der de seneste tre år har trukket både mentale og fysiske tænder ud.
Denne bjergrejse kulminerede den 23. maj, hvor Emma kunne skrive sig ind i Danmarkshistorien som yngste danske kvinde på toppen af verdens tag 8848 meter over havets overflade.
“Vi vågnede i Camp 4 lige inden toppen til 35-40 centimeters sne. Det hele var dækket til. Det var så vildt! Vejret har virkelig været omskifteligt, og vores starttider er også af flere omgange blevet udskudt grundet vejret. Jeg kan huske, at jeg tænkte: Kan vi komme igennem al den sne,” fortæller Emma malende og livligt om de intense timer, før hun endelig kunne sætte sine ben på toppen.
Supporttrek og fejring i Everest Base Camp
Jeg har fulgt denne modige, stædige og stærke kvinde under hele processen og glædes helt ind i hjertet over at overvære, at hun nu har fulgt projektet til dørs og udlevet sin drøm.
Det er ikke mere end en måned siden, jeg var så heldig at kunne ønske Emma og Jakob held og lykke med ekspeditionen og det længeventede topforsøg. Jeg har været udsendt som turleder på et supporttrek for ekspeditionen af Urth Adventures og Emmas Everest og trekkede med en dansk gruppe til Everest Base Camp. Her fik vi en grundig indføring i det strabadserende topforsøg, så begyndelsen på den stejle klatrevej gennem Khumbu-isfaldet mod Camp 1 og overnattede under de funklende stjerner i -18 graders kulde.
Det var en helt særlig oplevelse at møde ekspeditionsholdet, se det midlertidigt etablerede bjerghjem i Everest Base Camp og derved få en snært forståelse af, hvad det vil sige at være bjergbestiger i så råt og krævende terræn.
Emma kan heller ikke begribe, at det blot er en måned siden, vi krammede farvel i Everest Base Camp, og jeg ønskede hende en god videre færd mod toppen. Og at der er gået hele tre år, siden fusionssamarbejdet mellem Emmas Everest og Urth Adventures så dagens lys.
“Det har været en så lang proces. Det er vanvittigt, at det er tre år siden startskuddet. Nu kulminerer det, og drømmen er blevet til virkelighed”, beretter Emma.
Hun medgiver, at det nok først går helt op for hende, hvad hun har præsteret, når hun sætter sine ben på dansk jord og bliver omringet af familie og venner med danske flag og lykønskninger.
Akut signalsvigt i 10 timer
Nu kan Emma langt om længe puste ud og fejre, hvad hun har brugt de seneste tre lærerige, udfordrende og overvældende år på at udrette frem mod topforsøget. Det er dog et topforsøg, som bragte flere skræmmende og nervepirrende oplevelser med videre i bjergbagagen.
“Da vi kom ned i højderne efter ekspeditionen, fandt vi ud af, at GPS’en havde været frosset i 10 timer, hvor vores familie og venner ikke kunne tracke vores placering. Vi havde først dækning på toppen igen. Der var mange, der udtrykte, at det havde været nervepirrende”, fortæller Emma med en stor portion ydmyghed i stemmen og uddyber, at hun, Jakob og resten af ekspeditionsholdet heldigvis ikke var velvidende om det manglende signal. Det havde blot stresset og skræmt Emma mere, hvis hun vidste, at hendes kære derhjemme var unødigt bekymrede for hendes tilstand på det barske bjerg.
Da Emma langt om længe satte sine ben på toppen af Mount Everest, tikkede der heldigvis en GPS-opdatering ind hjemme hos familien, der kunne meddele, at Emma havde skrevet Danmarkshistorie.
“Jeg tænkte bare: Fuck hvor er det fuldstændig vanvittigt, at jeg står her nu. Surrealistisk, skræmmende og alting. Og så gik det selvfølgelig op for mig, at jeg kun var halvvejs og stadig manglende turen ned,” fortæller Emma indlevende om at stå på toppen af verdens højeste bjerg.
“Jeg stod og halvtudede lidt på toppen, men det kunne jeg næsten heller ikke, fordi jeg hev efter vejret og havde svært ved at få luft, fordi iltmætningen er så lav,” siger Emma.