Fed start på trods af punkteringer og stjålne cykler
Tekst og foto: Julie og Ida
Startskuddet har lydt, og vi er trillet afsted fra Give ud i den store verden. Vi har nu været afsted i et par uger og er allerede helt vilde med livsstilen. Det at komme tidligt ud ad “døren” om morgenen, ud i frisk luft og bare trille derudad. Hold nu op, det er fedt! Vi har trampet små tusinde kilometer i pedalerne fra Danmark ned gennem det nordvestlige Tyskland og videre til Amsterdam. Herfra er vi fløjet mod Cusco i Peru, hvor storslået natur, menneskemøder og et hav af oplevelser venter på os!
På de få uger, vi nu har været afsted, har vi oplevet meget forskelligt. Vi har stiftet bekendtskab med hverdagen hos alt fra underklassens familiefar til overklassens unge businessmand, som med hjertevarme har åbnet sit hjem for os. Vi er blevet budt på aftensmad og kaffe, inviteret ud at spise med en lokal cykelhandler og lånt både baghaver og gæsteværelser.
Naturen på etapen indtil nu meget om det jyske landskab, vi kender, men byernes huse og udsmykninger er allerede over grænsen til Tyskland noget helt andet.
Opstartsudfordringer
Turen har indtil nu været lærerig, sjov og helt fantastisk, men alle succeser bliver ofte større, hvis man også har oplevet en smule modgang undervejs. Og lige på det punkt kan vi vist også sige “tjek”… Vi startede rejsen ud med seks punkteringer over tre dage, et knækket støtteben, regn, torden og hagl, og ja – vores cykler blev “lånt” første nat i Amsterdam, så her ændrede vores planer sig fra tiltrængt afslapning til et mindre cykelkaos. Flybilletterne til Peru gav os en deadline på to dage til at finde nye cykler, som skulle kunne tåle den store mængde bagage, bjergkørsel og helst have universelle reservedele, så reparationer undervejs på turen ville være mulige.
De, der kender til cykler og verdens uroligheder, ved, at det er en mere eller mindre umulig opgave – vi har brugt over et halvt år inden rejsen på netop at finde noget, som ville matche dette, men uden held hjemme i Danmark. Der var dog ikke andet for end at udforske alle tænkelige muligheder, for en ting var sikker: Vi skal ikke hjem, vi skal videre!
Vi brugte den ene dag på at google muligheder for køb af cykel i Cusco, hvilket viste sig at være ikkeeksisterende i rette kvalitet. Derefter gik vi på rov i de hollandske gader og vandrede fra cykelhandler til cykelhandler.
Vi blev mødt af et hav af: ”Desværre, det bliver nok meget svært for jer at finde i Amsterdam. Her vil alle have citybikes” og en enkelt ”kun-hvis-intet-bedre-byder-sig”-cykel. Vi besluttede os for at tænke lidt over det, google alternativer og snakke med andre danske bikepackers. Her fik vi anbefalet en sidste cykelhandler, som vi opsøgte den efterfølgende dag.
En god portion held må have tilsmilet os, for da vi dagen før afrejse opsøgte cykelhandleren De Vakantiefietser (som vi giver vores varmeste anbefaling!), havde de to helt perfekte cykler til os. De er vant til at sende bikepackers afsted og gjorde alt, hvad de kunne, for at opfylde alle vores behov og ønsker. Alle cykelmekanikere blev sat på opgaven, og begge ekspedienter gjorde deres ypperste for at klare det hele til gode priser. Mens vi vimsede rundt i butikken, tilbød ejeren både at sørge for taxa til lufthavnen, hjælpe med at pakke cyklerne ned, udlåne sit gæsteværelse til os, og så mente han bestemt, at vi trængte til lidt aftensmad ovenpå et par hektiske dage – og så mange gode tilbud takker man jo ikke nej til. Vupti, så var det hele løst!
Nu handlede det hele bare om at komme afsted mod Sydamerika. Indtjekning af både cykler, bagage og os selv gik strålende i lufthavnen. Vi nåede alt, vi skulle og selv self-transfer i Lima gik som en leg. Da vi sad i flyet på vej til Cusco fra Lima, følte vi endelig, at vi kunne ånde lettet op. Da vi endelig stod i lufthavnen i Cusco kl. 20 (peruviansk tid), havde vi været undervejs i knap et døgn ovenpå småhektiske dage i Amsterdam. Det eneste, vi manglede for at slappe helt afl, var vores tasker og cykler. Den første pose med tasker kom hurtigt, cyklerne kom ikke længe efter, men den sidste pose viste sig stadig at være i Lima. Vi fik fat i en medarbejder, lige inden hun holdt fyraften, som hjalp os med at få startet en sag på den manglende bagage. Hun mente, at tasken ville ankomme fredag, men lørdag aften havde vi stadig intet hørt. Vi ventede videre og krydsede fingre for, at de snart dukkede op, så vi kunne komme ud og opleve det sydamerikanske kontinent, som vi har ventet så længe på!
Selvom det er ret tydeligt for alle, at en bikepacker uden cykel ikke just er en fed situation, vil det for os aldrig være en grund til at tage hjem – selvom flere spurgte, om det ikke var det eneste at gøre. Vi anerkendte, at det var noget pis, men også at der måtte kunne findes en løsning. Alt har en løsning!
Must-haves
På vores rejse indtil nu har vi ret hurtigt fundet ud af nogle ting, der bare fungerer skidegodt og er ret undervurderede:
Vandtætte sokker:
Strækningen gennem det tyske landskab var en regnfuld og våd affære, så vi blev ret hurtigt lykkelige for vores vandtætte sokker. Det lød umiddelbart monsterubehageligt – som at putte poser på fødderne, der ville danne et klamt og lugtende drivhus. Men er du gal, hvor er det rart at kunne holde sine fødder tørre og varme!
Sidespejl:
Da vi begyndte at klargøre cyklerne hjemme i Danmark, fik vi gentagende gange anbefalet at få sidespejl på cyklerne. Først grinede vi lidt af det, for ærligt, det hører da kun til på en bedstemorcykel, og bedstemødre og bikepacking er en sjælden set kombination. Vi valgte dog at få det monteret, og vi må lægge os fladt ned og sige: JA! Sidespejl er totalt uundværligt som bikepacker – man kan holde øje med trafikken, cykelmakkeren og så er det af og til lidt sjovt at se, hvor mange der vender sig om og kigger efter to jyske bikepackertøser, når vi kører forbi.
Punkterfri dæk:
Seks punkteringer på tre dage – fire af dem på samme. Behøver vi at sige mere?! Uanset hvad folk siger eller forsøger at bilde dig ind, har vi lært på den hårde måde, at man altid bør skifte til punkterfrie dæk, inden man rejser ud i den store verden. Og det var altid!
Højtaler på cyklen:
Til de lange stræk løber man en gang imellem tør for ting at snakke om. Her har vores lifesaver indtil nu, og på tidligere ture, været en højtaler. En lille højtaler, som passer i en vandflaskeholder, er guld værd – og kan redde selv de sløveste dage og de stejleste bjergstigninger. Et godt råd: Vælg en vandtæt højtaler – især på regnvejrsdage kan motivationsmusikken være et must. En sjov notits til det med højtaler på cyklen: Da vi skulle købe nye cykler i Amsterdam, ville vi gerne have tre vandflaskeholdere på Julies cykel og kun to på Idas. De spurgte smågrinende, om Julie havde et større drukbehov end Ida, hvortil vi svarede, at det ikke lige var det, vi selv havde i tankerne, nærmere at vi jo ikke kan cykle uden lidt partymusik. Og det kunne de jo godt se fidusen i!
Tidsfordriv på cyklen
Når man for fjerde time i streg har set på de samme flade marker med udsigt til samme trafikerede landevej, kan tiden godt føles lidt langtrukken. Her kommer kreativiteten til tider på prøve, men vi har fundet frem til vores top-3 over cykeltidsfordrivsaktiviteter – og mon ikke den liste bliver lidt længere i løbet af de næste 10 måneder.
At lære nye sprog:
For mange bikepackere gør det sig gældende, at man skal ud i verdens afkroge, hvor man ikke altid lige kan det lokale sprog. Derfor har vi brugt tid på at øve gloser og småsætninger, som kan være gode at kunne på spansk. Ida er gået oldschool ind i projektet og har skrevet en masse brugbart ned på to lapper papir, som kan passe i styrtaskernes plastiklomme på toppen. Altså kan vi sidde og øve og bruge den til tider langsommelige transporttid lidt mere fornuftigt.
Sangquiz:
Musik står, som man måske kan fornemme, højt på vores prioriteringsliste. Derfor er sangquiz også en af vores favoritbeskæftigelser! Det er meget simpelt: Den ene siger et ord, som indgår i en sang, hvortil den anden skal komme i tanke om en sang med ordet i. Det lyder på papiret måske lidt småsteneren, men prøv det af – det er slet ikke så dumt.
Dybe spørgsmål:
De mange timer på cyklen giver også anledning til at tænke og at tænke højt. Man får overvejet ting, som man ikke normalvis giver sig selv tid til at overveje, når man forhaster sig rundt i en stresset hverdag. Der kan i løbet af en cykeldag godt komme de helt dybe, filosofiske, etiske og politiske spørgsmål på banen, som er interessante at diskutere.
Nu vil vi fortsætte på cyklen ned gennem Sydamerika. Vi glæder os til at dele ud af mange flere oplevelser og erfaringer. Har du lyst til at følge lidt mere med i alle vores små hverdagseventyr, er vores facebook- og instagramkonto spækket med gode grin og nye udfordringer – begge steder finder du os under navnet “Cykelpigerne”.
Good times!
– Ida og Julie
