FRILUFTSLIV

BOOK DIN NÆSTE NATUROPLEVELSE HER
Hvad er friluftsliv for dig? For os er friluftsliv alle de aktiviteter, der kan dyrkes i naturen.
Bliv inspireret til dit friluftsliv her på siden.

Aktiviteter til
Region
By

Friluftsliv

Skal du finde dit helt eget friluftsliv, så find inspiration blandt de spændende aktiviteter på Outdoor365, som byder på mange forskellige oplevelser fra shelterture, æblefest og bålmad til overlevelsesture, førstehjælp og navigationskurser. Alle aktiviteter har samme formål – at give dig de bedste oplevelser i og med naturen.

Friluftsliv for alle

Friluftsaktiviteter dækker over mange forskellige oplevelser, og her på siden finder du aktiviteter. som både går ud på at være i naturen, være sammen i naturen og forstå de naturlige omgivelser, og de muligheder der findes her. Du finder aktiviteter med fokus på fællesskab, såvel som aktiviteter med fokus på selvstændighed. Vil du prøve kræfter med overlevelse i vildmarken, skal du kigge nærmere på kurserne i friluftsliv og bushcraft. Vil du hele vejen til Canada og teste dine færdigheder i friluftsliv, skal du kigge nærmere på Bushcraft-uddannelsen, som kunne være spændende for dig. Du finder også aktiviteter, som fokuserer på fællesskabet og samværet i naturen. At være sammen i naturen har positive effekter på den sociale og mentale sundhed. Du kan bl.a. kigge nærmere på shelterturene, hvor samvær og fællesskab er i centrum.

Friluftsaktiviteter er for alle, og uanset om det er første udflugt i naturen eller om det bare er en helt almindelig weekend i vildmarken, så kan du blive inspireret til at få det bedste ud af din tur hos de dygtige instruktører på de forskellige kurser.

Bliv klogere på naturen

Når du deltager i aktiviteterne, kan du lære om naturen – enten gennem madlavning, hvor der vil være fokus på spiselige planter, eller til et kursus, hvor du lærer at bygge lejr i og af forskellige naturtyper. Du kan også lære om dyrelivet og meget mere, når du går tur med de dygtige instruktører.

En vigtig del af friluftslivet er også læring om, hvordan du bedst passer på naturen, når du færdes i den. Dette er et særligt fokusområde for kurserne i friluftsliv og bushcraft. Det skal være sikkert for både mennesker, dyreliv og planter, når mennesker færdes i naturen.

Husk at du altid kan søge vejledning hos instruktørerne, når du deltager i aktiviteter.

Scroll til toppen