Shelter

OVERNAT I DANMARKS NATUR
Det er gode muligheder for at overnatte i Danmarks natur i de mange shelters, der findes rundt om i Danmark.
Vil du slippe fra planlægning og samtidig have selskab, så kan du tilmelde dig en sheltertur her på siden.

Aktiviteter til
Region
By

Shelter - din genvej til overnatning i det fri

Sheltere er den ideelle løsning for dig synes det er lidt bøvlet at sætte telt op eller bygge ly fra bunden. De står klar med ly for både regn og vind, så du kan overnatte i ro uanset vejrforholdene. Samtidig er der oftest gode bålpladser ved en shelter. Så det er nemt at få lavet bålmad og skabt noget ekstra varme på de sene timer.

Shelter forbindes typisk med vandreture, men du kan sagtens køre direkte til en shelter for at få en hyggelig aften, lave mad over bål og tage en overnatning i det fri. Du kan enten være alene eller sammen med venner og familie. Her kan I sammen dyrke fællesskabet udenfor hjemmets vanlige rammer og væk fra tv, computer og andre forstyrrelser.

Alle kan sove i shelter. Så du behøver ikke være den store outdoor-entusiast for at få en god naturoplevelse i shelter. Det kan dog være en fordel at pakke en rygsæk med både ekstra tøj til hvis det bliver ekstra koldt. 

 

Shelter rimmer på ro

Om aftenen kommer bålet naturligt i centrum. Først fordi bålet fungerer som køkken. Bålmad har en helt særlig smag og det taler til noget ur-menneskeligt at sidde og vente på, at gløderne bliver helt perfekte. Senere kan bålet inspirere til de gode samtaler, hvor det er naturligt at samles rundt om bålet og kigge mod hinanden. Det skaber en tydelig kontrast til hverdagens skærmkiggeri. Derudover har flammernes dansen en helt særlig meditativ effekt, hvor tankerne får lov til at løbe eller gå helt i stå.

Noget af det skønneste ved shelterture er at vågne op om morgenen til fuglenes kvidren og det langsomt stigende lys. Faktisk har den langsomme opvågning på grund af lyset inspireret designere af vækkeure, fordi man vågner mere frisk ved det. Samtidig indbyder den rolige morgen til et langsomt tempo, hvor kroppen og hovedet får lov til at finde sig selv ovenpå nattens hvile.

Sidst men ikke mindst, så er shelteren ideel til et mikroeventyr på en helt almindelig hverdag. Du kommer hjem fra arbejde, griber rygsækken med sovepose, turmad, termokanden og din ynglings snack og så afsted ud på eventyr!

Scroll til toppen