Naturoplevelser i midtjylland

SE ALLE NATUROPLEVELSER I MIDTJYLLAND HER
Leder du efter din næste naturoplevelse i Midtjylland, så er du landet det rigtige sted.
Outdoor365 har et stort udvalg af naturoplevelser og vi har helt sikkert en der passer til dig.
God tur!

Aktiviteter til
By
Aktivitet

Naturoplevelser i Midtjylland

Himmelbjerget, Vesterhavet, Silkeborgsøerne, Søhøjlandet, Gudenåen og Mols Bjerge …

Outdoor365 udspringer af Midtjyllands vidunderlige og varierede natur og regionens utallige muligheder for naturoplevelser. Derfor finder du særligt mange af vores aktiviteter i dette område – og der kommer hele tiden nye til. Og så er det jo også her, Outdoorfestivalen afholdes.

Midtjylland byder på smukke rammer for masser af outdoor aktiviteter, så er du til f.eks. vandreture, kano, kajak, løb, MTB og SUP, så får du fuld valuta for pengene i det midtjyske. Og vil du slet ikke hjem, er der mange smukt beliggende sheltere i Midtjylland.

Hjem for kano og kajak

Mange har glade og sjove barndomsminder om kano- og kajakture på Silkeborgsøerne med madpakker, våde bukser og brede grin. Så du finder selvfølgelig altid kano- og/eller kajakture på vores program – næste generation skal jo ikke snydes for dén naturoplevelse.
Men repertoiret vokser stadig støt, og i dag er der utallige muligheder for at både nybegyndere, erfarne og familier kan nyde Gudenåen, Silkeborgsøerne og kysten ud for Midtjylland. Nyd f.eks. en fantastisk tur i havkajak på Randers Fjord. Eller lær stand up paddle (SUP) på søernes rolige vand – og slut af med en tur i sauna.

Er du mere til landjorden og bidt af MTB, finder du flotte og vilde spor i de midtjyske skove. Vores samarbejdspartnere lærer dig tricks og teknikker, så du får mest muligt ud af din cykel og endnu flere sjove og sikre oplevelser på sporene.

Midtjylland for krop og sjæl

Er du til mindfulness, meditation og yoga, er der mange dygtige og meget erfarne instruktører i området. Du kan både finde aktiviteter med klassisk meditation, yoga og mindfulness –og aktiviteter, der tilbyder sjove, spændende og kreative kombinationer, der involverer krop og sind på nye måder.

Det hele foregår i naturen og i et tempo, der giver dig hvilepuls og ny energi. Så giv dig selv en skøn oplevelse og en pause fra hverdagen – alene eller sammen med nogen du holder af.  

Scroll til toppen