2 dages vandretur i Nationalpark Vadehavet

  • 6270 Tønder
  • Vandretur
  • 25 – 26. september 2021

695,00 DKK

Om aktiviteten

Weekendvandring i Danmarks vildeste vildmark

Vadehavet er et af verdens største tidevandsområder, og sammen vandrer vi to dage gennem noget af den vilde og unikke natur der gør Nationalpark Vadehavet så speciel. Du kan glæde dig til helt flade etaper, masser af horisont og et rigt fugleliv at se til undervejs. Vi følger en del af den for nyligt åbnede Marsksti, og sover i telt med adgang til toilet og vand.

Selve marskområdet er Danmarks største og interessant for alle naturelskere. Her får du også et ganske særligt lys og er vi heldige med at være det rette sted på det rette tidspunkt, er det også her naturfænomenet ‘sort sol’ kan opleves.

Pris: 695 kr.

Praktisk info

Startsted: Tønder st., lørdag kl. 10.

Slutsted: Tønder st., søndag ca. kl. 15.

Tidspunkt: 25. september – 26. september

Niveau: Turen er for alle, der er i almindelig fysisk form og kan bære deres egen rygsæk.

Overnatningsform: Telt. Der er dog her mulighed for fast tag over hovedet hvis du vil opgradere din overnatning.

Mad og drikke: 

  • Frosset ret, m ris eller pasta
  • Kogegrej
  • Frysetørret mad
  • Vand – kan tankes undervejs og på lejrpladsen

Transport: 

Vi anbefaler at koordinere fælles kørsel via gruppen på ’Mødestedet’.

Der går både tog og bus til Tønder station. Du kan fx benytte en kombination af tog og bus fra Aarhus og være fremme på små 3 timer.

I bil er der ca. 317 km fra København og 185 km fra Århus. Du kan parkere gratis tæt ved stationen.

Dine omkostninger: Du sørger selv for din mad og transport, men kan få hjælp til begge dele via turens online gruppe på ‘Mødestedet’ her på Opdag Verdens hjemmeside. Overnatningen på campingplads koster 75 kr. pr. person uden Dansk Camping Union kort (DCU).

Pris: 695 kr.

Program

Dag 1: Ankomst, Tønder station kl. senest 10.00 og afgang mod Højer med bus. Her starter vi ved formidlingsstationen Højer Mølle og vandrer ca. 16 km. på gode, flade stier mod vores overnatningssted. En del af dagens stræk er inde i Nationalpark Vadehavet. Hele dagen er der fine muligheder for at se både havørne, gæs og mange andre fuglearter. Vi kommer vi også helt tæt på grænsen til Tyskland, får kig til havet og passerer Danmarks eneste to byer bygget på diger; Nørremølle og Rudbøl.

Dag 2: Vi starter vandringen mellem kl. 9 og 10. Vi går på naturskønne stier igennem marsken langs grænsen og slutter søndag eftermiddag ca. kl. 15 ved Tønder station.

Om arrangøren

Opdag Verden

Opdag Verden er en medlemsklub med mere end 4000 medlemmer, der afholder massevis af fælleture, friluftskurser, medlemsaftener, foredrag og endagsture.

Magasinet Opdag Verden udkommer desuden 6 gange om året, og på Opdag Verden finder du 3000 artikler i form af reportager, guider, turforslag, grejtests, tips og tricks til turen, opskrifter på turmad og meget mere.

Du kan tage med Opdag Verden på vandreture, kajak- og skiture på alt fra en weekend til de længere ugeture. Opdag Verden afholder også kurser i f.eks. ‘Vandring og friluftsliv’ og ‘Vandring med kort og kompas’, og du kan tage med dem til foredragsaftener og på endagsture rundt i hele Danmark.

Er du nysgerrig på at læse mere om Opdag Verden, så tag endelig et kig på deres hjemmeside.

www.opdagverden.dk

Tilmelding og køb forgår på arrangørens hjemmeside. Når du trykker på knappen herunder, bliver du automatisk sendt videre.

Del på facebook
Del på linkedin
Del på email
Scroll til toppen