IPP2 Havkajak i Aalborg - 4 x 4 timer

  • 9000 Aalborg
  • Havkajakkursus
  • Start 23. august 2021

2.395,00 DKK

Om aktiviteten

IPP2 Havkajak i Aalborg

– 16 timers undervisning, fordelt på 4 hverdage kl. 16-20.

De kortere kursus-gange sikrer at du træner med frisk energi og lærer effektivt. Tue fra OnAdventure står for undervisningen, og kursusprisen inkluderer leje af kajak og sikkerhedsudstyr.

Kurset introducerer dig til havkajakroning, med fokus på teknik og sikkerhed. Vi starter helt fra begyndelsen, og bygger læringen op trin-for-trin med øvelser og instruktion. På kurset kommer vi igennem IPP2-niveauets indhold der rummer roteknik, redninger, manøvrering og stabilitet.

Med kurset bliver du klædt på til at ro dine egne havkajakture, IPP2-niveauet giver også mulighed for at komme ind i en kajakklub der godtager niveauet som indgangskrav.

Undervisningen foregår i havkajakker fra DesignKayaks (2021-modeller), P&H og Valley, og har et bredt udvalg af forskellige kajakmodeller.

Kursusprisen inkluderer lån af svømmevest.

Kursusgange:
23+25+30. August + 1. September. Kl. 16-20

Tilmelding sker på arrangørens egen side.

Tilmeldingsfrist: 15. august 2021

 

 

Praktisk info

Dato og klokkeslæt: 23+25+30. August + 1. September. Kl. 16-20

Mødested:
Aalborg Marina, Skydebanevej 40, 9000 Aalborg Mødested:
Den vestlige P-Plads, hvor der er gratis parkering https://goo.gl/maps/e8cSJJrbBFexq95Y7

Påklædning: Våddragt (tykkelse 3-4 mm), rojakke og neoprenstøvler anbefales. Kondisko kan også anvendes. Vigtigt er at fodtøjet beskytter fødderne og kan tåle saltvand og snavs.

Medbring: 

  • Din egen forplejning til kursusdagen:
    • Let madpakke
    • snacks/frugt
    • vand
  • Brillesnor, hvis du bruger briller.
  • Medicin i tilfælde af allergi, høfeber etc.
  • Hue hvis vejret er køligt (ingen joke: Det kan faktisk være behageligt selv midt på sommeren)
  • Solcreme og kasket.
  • Håndklæde.
  • Vind- og regntæt tøj til at holde varmen på land Hvis det bliver overskyet, blæsende og regn, så tag en ekstra varm trøje, et par tæpper, en hue og vindtæt jakke med.

Deltagerforudsætning:
Du skal kunne svømme. Du må ikke lide af sygdomme der kan medføre pludseligt tab af bevidsthed (f.eks. epilepsi)
Alder: Mindst 15 år.

Max. 8 deltagere per hold.

Pris: 2395 kr.

Om arrangøren

OnAdventure

Hos OnAdventure kommer du på vandet med Tue, der byder ind med mere end 12 års undervisningserfaring i havkajak. Tue står for sikker og inspirerende undervisning, med vægt på fællesskab, effektiv teknik og gode oplevelser.

Tilmelding og køb forgår på arrangørens hjemmeside. Når du trykker på knappen herunder, bliver du automatisk sendt videre.

Del på facebook
Del på linkedin
Del på email
Scroll til toppen