På kanten af Stevns Klint

  • 4673 Rødvig Stevns
  • Letvægtsvandring
  • Dato: 9. januar 

250,00 DKK

Om denne aktivitet

Letvægtsvandring

Lær at pakke din rygsæk optimalt.

Få kiloene ud af rygsækken og komforten ind i din vandretur.

Rasmus er en erfaren vandreekspert, der i mange år har nørdet i letvægtsvandring.

Tag med på et micro-eventyr i noget af Danmarks smukkeste og specielle natur.
Vi vil gå på stier inde i land og offtrail langs stranden med udsigter over klitterne.
Stevns Klint bliver omdrejningspunktet, men derudover kommer vi forbi Boesdal kalkbrud, Stevnsfort koldkrigsmuseum, Højerup Kirke, Stevns Fyrcenter og andet.

Der vil også være god mulighed for en dukkert undervejs!

På turen holder vi et stop og tager et kig på turlederens letvægtsudstyr.
Undervejs vil der også være tid til at stille spørgsmål omkring Ultra Letvægts Vandring mm.

Forvent et læringsrigt micro-eventyr med mange skridt i varieret og eventyrligt terræn.

Praktisk info

Mødested: Rødvig St. (Østersøvej 6, 4673 Rødvig)

Tidspunkt: Lørdag den 9. januar, kl. 9 – ca. 17-19

Deltagerforudsætning: Du behøver ikke den store tekniske vandre erfaring, men du skal kunne gå langt, og kunne bevæge dig i forskelligt terræn, da en del af ruten er på stranden og offtrail.

Medbring:

  • Vandrestave kan være en fordel, især til det ujævne terræn.
  • Madpakke, snacks, 1 l. vand mm.
  • Regntøj, varm trøje/jakke.

 

Distance cirka 30 kilometer.
Varighed: Ca. 8-10 timer

Turguiden

Rasmus

Rasmus blev forelsket i de norske fjelde for 7-8 år siden og har efterfølgende gået en masse europæiske bjergruter. Han har det sidste halvandet år brugt på at gå danske vandreruter tyndt. Han har specialiseret sig i det man kalder for ulta letvægts vandring, og har lavet en youtube kanal om det, samt ture. Han kendes som TheWalkingDane på youtube, facebook mm. Naturen og letvægtsvandring er gået hen og blevet mere en livsstil end en hobby. Han er uddannet i ernæring og sundhed, men arbejder bla. også socialpædagogisk hvor han inddrager naturen i stort omfang. Den glæde naturen giver ham, ønsker han at dele med andre.

 

I kalenderen herunder, finder du datoer for aktiviten. Planlagte datoer vises i grønne felter.

  1. Vælg den dato der passer dig.
  2. Under kalenderen vises nu et klokkeslæt – tryk på det.
  3. Tryk: “Book nu” – din booking er nu lagt i kurven.
  4. For at komme til betaling tryk på:  “Se kurv”.
Scroll til toppen