SUP Yoga/pilates

  • 7884 Fur
  • SUP Yoga/pilates
  • Torsdage kl 16-16.45 og kl 17-17.45

175,00 DKK

Om aktiviteten

SUP Yoga/pilates

Prøv de skønne Yoga og Pilates øvelser på SUP (Stand Up Paddle) boardet.

Det er en fantastisk og unik oplevelse, som du ikke får mange steder. Kombination af at flyde på vandet, mærke vind og vejr omkring dig sammen med de rolige yoga og pilatesøvelser, bliver både en helt meditativ oplevelse, men også ret sjovt, for hele familien.

Det er ikke så svært, som det måske kan lyde til.

Øvelserne er meget stille og roligt og vi starter liggende og bevæger os derefter op i siddende og knæfirestående, så tyngdepunktet er lavt og berøringsfladen med boardet er stort, hvilket gør det nemmere end at stå op og padle. Langsomt bevæger vi os mere i stående stilling, men da har du allerede vænnet dig til boardets bevægelser og din balanceevne er blevet skærpet, og du behøver ikke udfordre dig selv mere end du har lyst til. (De fleste kommer dog med hele vejen, trods bange forudanelser fra starten af – det er nemlig ret så sjovt og spændende, når du først kommer igang).

Du bliver guidet igennem og undervist af den erfarne fysioterapeut og master i Pilates, Lisbeth Bundgaard, som har undervist yoga/Pilates på SUP i både ind- og udland, samt for både børn og velvoksne folk. Så du er i trygge hænder.

Der er plads til max 8 pr hold, da det er antallet af boards som kan sikres til undervisernes platform, så du ikke flyder rundt helt alene.

Det er muligt at låne svømmevest. (Skriv gerne om du vil låne udstyr og evt størrelse ved tilmelding).

Der tages forbehold for ændringer og aflysninger ift vejret, så alle sikres en god oplevelse.Samt evt aflysning ved for få tilmeldinger

Pris: 175 kr som inkluderer undervisning, lån af udstyr (SUP og vest)

Praktisk info

Mødested: Fur – præcis sted oplyses dagen før, da det afhænger af vind og vejr. Men i gåafstand fra færgen

Tidspunkt:Torsdag kl 16-16.45 og kl 17-17.45 (2 hold)

Medbring:  Tøj til aktiviteten og evt tørt tøj og håndklæde til efter aktiviteten

Beklædning: Kan både være badetøj, træningstøj, våddragt og bare tæer eller skridsikre sko, samt svømmevest. (Det skal bare kunne tåle at blive vådt ;-)… )

Deltagerforudsætning: Der er ingen krav om at have prøvet yoga, Pilates eller SUP før.

Parkering: Bilen kan evt parkers på Sallingsiden og så tage færgen gående

Tilmeldingsfrist: Senest dagen før

Om arrangøren

Lisbeth Bundgaard er fysioterapeut, naturterapeut og master i Pilates.

Hun har undervist og uddannet folk i Pilates i 10 år og undervist det på SUP de sidste 3 sæsoner både i ind- og udland, for alle aldre og størrelser. Hun er god til at skabe trygge rammer, for både børn og voksne og skabe gode oplevelser selv om man ikke normalvis er så tryg ved vandet.

Hun er tæt på og kan altid hjælpe dig undervejs både hvis øvelsen skal tilpasses dig eller du gerne vil udfordres lidt mere

Tilmelding og køb forgår på arrangørens hjemmeside. Når du trykker på knappen herunder, bliver du automatisk sendt videre.

Del på facebook
Del på linkedin
Del på email
Scroll til toppen