Turleder kursus

  • Ungdomsøen, København
  • Turleder kursus
  • 4. september – 5. september 2021

1.995,00 DKK

Om aktiviteten

Turleder kursus

2 dages intensivt kursus 

Det her er weekenden for dig, der vil lære hvordan du bliver den bedst mulige turleder. Hele weekenden handler om at skabe indsigt i rollen som turleder; hvordan du gør det til dit livs bedste arbejde, hvad mulighederne egentlig er hos de danske turudbydere, og få helt styr på sikkerheden – både din egen og deltagernes. Vi viser dig mulighederne for at komme i gang med at være turleder, både i Opdag Verden og hos de andre rejseselskaber. Vi har blandt andet inviteret et par af branchens mest erfarne turledere til at fortælle om hvordan det er at arbejde hos forskellige bureauer.

Måske er du allerede i gang. Måske afslutter du snart en uddannelse på Paul Petersens Idrætsinstitut, Skovskolen eller en højskole, eller måske er du bare nået dertil med dit liv at du overvejer om det kunne være en mulighed at enten supplere dit nuværende arbejde eller måske skifte det helt ud, med et arbejde som turleder.

Kom med og få alle de tricks, hacks, gode råd, indsigter og svar på dine spørgsmål som sætter dig et skridt foran alle de andre der også vil være med.

Du får:

  • To dages undervisning af nogle af Danmarks mest vidende indenfor professionel turledelse
  • Personlig arbejdsbog med modeller og ‘guldkorn’ fra weekenden
  • Mulighed for at stille netop dine spørgsmål til professionelle turledere der har bred erfaring fra branchen
  • Overblik over mulighederne hos de forskellige udbydere i Danmark
  • Mad (2 x frokost, aftensmad og morgenmad), kaffe og the, frugt og kage

Pris: 1.995 kr.

Praktisk info

Sted: Ungdomsøen, København. Start i Nyhavn ved turbåden lørdag kl. 9 og undervisning til ca. 17 og søndag kl. 9-16. Båden går retur 17.15.

Dato: 4. september – 5. september

Overnatning: Det er muligt at overnatte i telt, shelter eller sovesal ude på Ungdomsøen. Det booker og betaler du selv.

Transport: Der er mulighed for at tage metroen til Kgs. Nytorv og gå til Nyhavn nr. 71 hvor vi mødes og tager båden lørdag morgen. Der kan parkeres med egen bil i sidegaderne (gratis lørdag aften og søndag).

Hvem er kurset for?: Vi har tilpasset indholdet til især dig der vil i gang med, eller er ved at uddanne dig til, at være turleder. Måske arbejder du som frivillig i en organisation og vil gerne inspireres til bedre at kunne håndtere fx gruppedynamik, sikkerhed og lejrliv. Helt oplagt er det også at deltage for dig der slutter en uddannelse som friluftsvejleder. Måske har du bare gået med drømmen om at prøve rollen som turleder af i flere år, og har erfaring fra rejser som du gerne vil sætte i spil og dele ud af. Kom og bliv afklaret på hvad det kræver, og hvad det kan give netop dig, at være turleder.

Pris: 1.995 kr.

Program

LØRDAG.

1. Modul:  Arbejdet som turleder i DK; hvad er mulighederne. Vi afklarer hvad der ligger af ansvar i rollen som turleder, hvad du kan forvente af arbejdsforhold og hvori forskellen ligger hos de forskellige udbydere. Her på 1. modul laver vi også et par afklarende øvelser i forhold til at finde ud af hvordan du kan være turleder.

2. Modul: Praksisøvelser til turleder værktøjskassen. Lær bl.a. en solid base af hurtige og nemme lege der fungerer godt på tur og med alle aldersgrupper.

3. Modul: Sådan bliver du den bedst mulige turleder. Gruppedynamik, konflikthåndtering, opmærksomhed og kommunikation på tur. Vi fremhæver de vigtigste principper for god turledelse – bl.a. med afsæt i teorier om motivation, tryghed og fællesskab.

4. Modul: Sikkerhed på tur. Vi gennemgår typiske uheld på tur, og hvordan du kan forberede dig selv og deltagerne bedst muligt. Du får også principperne for tryg og sikker turledelse i praksis, med alle de små gode huskeregler.

Fælles madlavning og uformel hygge efter dagens program.

SØNDAG.

5. Modul: Sådan designer du den bedst mulige tur i turen. Det er vigtigt at gæsterne oplever en sammenhæng i turens indhold og program, samt de enkelte dages opbygning. Selvom du laver en tildelt tur der overordnet er lavet af din arbejdsgiver, er der masser du kan gøre for at sikre folk gode oplevelser undervejs. Vi øser ud af vores mange års erfaring med turdesign, og snakker også om de faldgrupper du bør undgå.

6. Modul: Et par af Danmarks mest erfarne turledere kommer forbi og fortæller om deres oplevelser før, under og efter turene hos forskellige udbydere.

Her kan du stille spørgsmål til netop det du er nysgerrig på.

Om arrangøren

Opdag Verden

Opdag Verden er en medlemsklub med mere end 4000 medlemmer, der afholder massevis af fælleture, friluftskurser, medlemsaftener, foredrag og endagsture.

Magasinet Opdag Verden udkommer desuden 6 gange om året, og på Opdag Verden finder du 3000 artikler i form af reportager, guider, turforslag, grejtests, tips og tricks til turen, opskrifter på turmad og meget mere.

Du kan tage med Opdag Verden på vandreture, kajak- og skiture på alt fra en weekend til de længere ugeture. Opdag Verden afholder også kurser i f.eks. ‘Vandring og friluftsliv’ og ‘Vandring med kort og kompas’, og du kan tage med dem til foredragsaftener og på endagsture rundt i hele Danmark.

Er du nysgerrig på at læse mere om Opdag Verden, så tag endelig et kig på deres hjemmeside.

www.opdagverden.dk

Tilmelding og køb forgår på arrangørens hjemmeside. Når du trykker på knappen herunder, bliver du automatisk sendt videre.

Del på facebook
Del på linkedin
Del på email
Scroll til toppen