Undervandsjagt - begynderkursus

  • 8230 Åbyhøj
  • Undervandsjagt
  • Hver tirsdag, torsdag, lørdag og søndag

500,00 DKK

Om aktiviteten

Er du klar til at fange fisk på den mest autentiske måde? Så kom med Dykker-butikken på undervandsjagt.

Mange er enige om, at undervandsjagten egentlig er årsagen til, at mennesket begyndte at dykke i første omgang. Der er tegninger og fortællinger, der alle sammen viser, at man selv før vores tidsregning dykkede ned i havene for at fange blæksprutter, muslinger og småfisk. Undervandsjagten har nok ikke ændret sig meget siden dengang, for det er stadig helt simpelt at begive sig ud i.

Du kan godt lade fiskestangen stå. Maddingen, fluerne og den lune kaffe til at drikke på kajkanten får du heller ikke brug for. I stedet er det på med svømmefødder, våddragt og snorkel, at du tager et fast greb om harpunen og begiver dig ud under havets overflade.

Tidspunkt:

  • Hver tirsdag og torsdag kl. 17
  • Hver lørdag og søndag kl. 10

Praktisk info

Sted: Dykker-butikken Silkeborgvej 229, 8230 Åbyhøj – lokationen for kurset afhænger af vejret. Du er selv ansvarlig for transport fra Dykker-butikken til jagt-lokation.

Parkering: Parkering findes på sidegader til butikken..

Medbring: Håndklæde, badetøj, vand og lidt at spise.

Beklædning: Normalt tøj til udendørs brug + husk badetøj.

Tilmeldingsfrist: Dagen inden kursusstart.

Deltagerforudsætning: Det anbefales, at du ikke er bange for vand og er i stand til at svømme. Det er en forudsætning at have et gyldigt fisketegn for at deltage.

Yderligere praktisk information: Kurset starter og slutter ved Dykker-butikken, vi starter med at finde udstyr, og vi slutter med at aflevere og vaske udstyr. Ønsker du at frabede dig at skylle sit udstyr, og køre direkte hjem fra jagt-stedet, koster det 50 kr.

Om arrangøren

Dykker-butikken

Dykker-butikken har mange års erfaring med at afholde dykkerkurser og dykkerture.
Instruktørerne har mange dyk på cv’et og går forrest for at sikre optimale dykkerforhold og at sikkerheden er i top.

Læs mere om Dykker-butikken.

Tilmelding og køb forgår på arrangørens hjemmeside. Når du trykker på knappen herunder, bliver du automatisk sendt videre.

Del på facebook
Del på linkedin
Del på email
Scroll til toppen