Vandretur om Hald Sø og i Dollerup Bakker

  • 8800 Viborg
  • Vandretur
  • 6. november 2021

30,00 DKK

Om aktiviteten

Vandring i Dollerup Bakker

En sanselig oplevelse i smukke efterårsfarver. 

Vi vandrer fra Niels Bugges Kro ad små stier langs søen op over Dollerup Bakker og fortsætter rundt om søen retur til udgangspunktet. En vandring i dette område er en sanselig oplevelse, og man har masser af synsindtryk med sig hjem herfra. På dette tidspunkt flammer skoven i gul, orange, brug og grøn.

Dollerup Bakker er smukt kuperet og sandet, hvor der oppe fra højderne er udsigt over Hald Sø. Det er et områder der oser af gammel dansk kulturhistorie. Bakkerne er overvejende hedelandskab. De senere år har der været igangsat en større genopretning af området, så det nu fremstår næsten som i Middelalderen. Området har en stor højdeforskel, og der løber flere vandrestier op og ned, så pulsen kommer op, når man bevæger sig rundt. Udsigten er storslået.

Hald Sø ligger i forbindelse med Dollerup Bakker. Søen er dannet fra istiden af en gigantisk isklump. Hald Sø er Danmarks 3. dybeste sø og er 31 meter på det dybeste sted. De gamle store bøgetræer der omkranser søen hænger smukt ud over vandet. Søen er fredet i 1942. Området omkring Hald Sø er historisk med stor dramatik i Middelalderen, hvor herremænd gjorde oprør mod Valdemar Atterdag, og herefter blev dræbt. Det er historien om Niels Bugge.

Praktisk info

Mødested: Niels Bugges Kro, Ravnsbjergvej 69, 8800 Viborg

Dato: 6. november 2021, kl. 10

Varighed: Ca. 5-6 timer (inkl. pauser)

Medbring: En god daypack med en god madpakke, rigeligt med vand og noget at sidde på i pauserne

Beklædning: Vandretøj og evt. vandrestave

Deltagerforudsætning: En god fysisk form

Pris: 30 kr.

Maks antal deltagere: 10

Denne vandretur guides af Bodil Bach, indehaver af www.vandrefolket.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bodil på mail vandrefolket@gmail.com

Om arrangøren

Denne vandretur guides af Bodil Bach, indehaver af www.vandrefolket.dk der har eksisteret i snart 6 år med omkring 20 vandreture om året, både dagsture og langdistanceture over weekender eller op til 2 uger i f.eks. Norge, Lapland og Skotland.

Bodil Bach har været turguide i over 20 år – både for grupper og ved private ture i Danmark, Sydsverige, svensk Lapland, Norge og Skotland.

Er der spørgsmål kontakt da vandrefolket@gmail.com.

Tilmelding og køb forgår på arrangørens hjemmeside. Når du trykker på knappen herunder, bliver du automatisk sendt videre.

Del på facebook
Del på linkedin
Del på email
Scroll til toppen