Weekend med yurt, yoga og bålmad - September

  • 6880 Tarm
  • Weekendophold
  • 10. – 12. september 2021 
pengene tilbage4-orange-skæv

2.195,00 DKK

Om aktiviteten

Weekendophold med yoga, yurt og bålmad

YOGA: Ditte vil lave en masse dejlig mindfull yoga med jer, hvor øvelserne bliver udført med bevidst nærvær.
Det bliver langsommelige blide stræk, balance øvelser og styrkeøvelser med pauser imellem, så kroppen får den tid og ro til at komme i nærvær og kontakt. Vi skal arbejde med åndedrættet, nervesystemet og bindevævet. Ditte vil guide dig igennem alle øvelser, og hver praksis bliver afsluttet med en blid meditation. Hun vil tage hensyn til hvert enkelte undervejs, så derfor kan alle være med.

MAD: Ved bålet vil naturkok Michael fremtrylle lækkerier til hvert måltid i hele weekenden. Bænkene og bordene ved bålfadet bliver i weekenden vores faste samlingssted.

OVERNATNING: Der overnattes i yurter. Yurterne er originale kirgisiske yurter. De opvarmes med brændeovn.

Mellem måltider og yoga vil der blandt andet være cykeludflugt og rundvisning.

KROPSMASSAGE: En terapeutisk blid massageform med blide og rolige berøringer som afhjælper stress og angst. De bløde nærværende berøringer er med til at regulere dit nervesystem så du på den måde kan mærke en dyb afspænding og fornemme samspillet mellem krop og psyke.

Massageolien er lavet af kokos og æteriske olier som giver huden ro og varme.

CUPPING: Er en behandlingsform, som stammer fra Kina. Behandlingen fremmer blodtilførslen til musklerne og kan ud over at styrke immunforsvaret også hjælpe dine muskler med at slappe af. Ved hjælp af kopperne skaber man et vakuum, som virker ligesom dybdegående massage. Cupping anvender sugekopper der løsner bindevævet over muskulaturen op med det formål at øge blodgennemstrømningen i det udvalgte område.

Cupping kan ud over at hjælpe dine muskler med at slappe af og spænde af, også være medvirkende til at øge blodcirkulationen og styrke immunforsvaret. Cupping kan blandt andet hjælpe mod hovedpine eller migræne, afhjælpe muskelømhed, musearme, ledsmerter, spændinger i nakke og skuldre, samt myoser.

QIGONG: Kinesiske helbredsøvelser med fokus på at opbygge kroppens indre energi. I Kina kalder man den Zhan Zhuang, som betyder stå som et træ.

Vi skal stå som et ubevægelig træ med dybe rødder, en mægtig stamme og store grene, der strækker sig langt til siderne og højt mod himlen. Al aktivitet sker i dit indre. Denne form for træning giver øget modstandskraft, gode resultater i behandlingen af kronisk sygdom, større energi i hverdagen og en naturlig regeneration af nervesystemet. Ditte leger med det og glæder sig til at give jer denne oplevelse med på vejen.

 

OBS: Venligst gør opmærksom på om vegetarisk kost ønskes, ved at sende mail til birkelund@camping-outdoor.dk.

Hvis du har nogle udfordringer eller skånehensyn, som yoga-instruktøren skal være opmærksom på, er du meget velkommen til at sende en mail til Ditte på dittelouise@hotmail.com

Der er fællesindkvartering. Der overnattes i kirgisiske yurter, hvor der er plads til fire deltagere i hvert telt. Du kan frit medbringe dit eget telt, hvis du ønsker separat overnatning.
Hytte kan lejes mod merpris – ring på 30 12 66 35 eller skriv til birkelund@camping-outdoor.dk for nærmere info.

BOOKING: Tilmeld dig hele weekend ved at booke den første dato i kalenderen.

Program

Fredag

Det er muligt at checke ind fra kl. 15

Kl. 17: velkomst med hytteostboller og nødder. Værten byder på en frisk sommerdrink af lokal-produceret rabarbergin og danskproduceret hvidvin, kaffe fra lokalt risteri eller specialbrygget øl.

Kl. 18: Mindfullness yoga

Kl. 19.30: Aftensmad

Efter aftensmaden er der mulighed for rundvisning på Birkelund Camping & Outdoor. Hør om Henriks visioner for camping og outdoor på pladsen. Se hans andre skæve tiltag.

Bålhygge

Lørdag

Kl. 8: Morgenmad

Kl. 9: Mindfullness yoga

Kl. 10:Individuel massage i 40 min. (kop- eller kropsmassage) Formiddagen til fri afbenyttelse (den cykel, som du senere på dagen skal køre på, kan benyttes hele lørdagen, og der er mulighed for at opleve den vestjyske natur omkring.

Kl. 13: Frokost

Kl. 14: Cykeltur til Kong Hans’ Bro. Der serveres bananpandekager og bålkaffe. I den gamle Skjern Havn er der mulighed for en frisk dukkert. Vinterbader Michael er første mand i! På turen tilbage besøger vi Dortes lille keramikværksted.

Kl. 17.30: Mindfulness yoga

Kl. 18.30: Aftensmad

Kl. 20.30: Meditation in action ved bålet (Qi gong inspireret)

Bålhygge

Søndag

Kl. 8: Morgenmad

Kl. 9: Mindfullness yoga som afsluttes med en terapeutisk hovedbundsmassage 

Kl. 10.30: Vi siger farvel med en kop kaffe eller te.
Mulighed for at købe en købe en sandwich til hjemrejsen.

Udcheckning inden kl. 12

Praktisk info

Mødested: Vardevej 79, 6880 Tarm

Tidspunkt: Fredag den 10. september er indcheckning mellem kl. 15 og 17. Afgang søndag den 12. september senest kl. 12.

Medbring: Toiletgrej, skiftetøj, varme sokker, varm trøje og evt. en pude hvis lænden har brug for mere støtte. Der er redt op til dig. Der forefindes håndklæder.

Beklædning:

  • Let tøj til yogaen.
  • Varmt tøj til om aftenen.
  • Badetøj.

Deltagerforudsætning: Ingen

Pris: 2195
Inkluderet i prisen:

  • Overnatning i kirgisisk yurt
  • Alle måltider i weekenden jf. menuen
  • Yoga og massage jf. programmet
  • Smagsprøver fredag eftermiddag
  • Cykelleje om lørdagen
  • Udflugt lørdag eftermiddag
  • Ansigtsplejesæt fra “Handmade by Ditte”, som indeholder 1 stk. ansigtsscrub, 1 stk. rensetonic, 1 stk. ansigtscreme (lavet på naturlige råvarer)
  • 1 yogataske med 1 yogamåtte og 2 yogaklodser

Tilmeldingsfrist: 1. september

Har du sprøgsmål kan du kontakte Henrik:
Tlf. +45 30 12 66 35
birkelund@camping-outdoor.dk

Menuen

Aftensmaden fredag
Vildt gryde, med stegte rodfrugter, pandebrød og hjemmelavet ramsløgsmayonnaise

Morgenmad lørdag

  • Speltgrød med hvid chokolade og bagte blommer
  • Boller med ost og hjemmelavet marmelade
  • Frugt
  • Kaffe og te

Frokost lørdag
Salat med røget laks, porreolie og pandebrød

Aftensmad lørdag
Bålburger med kylling, bacon, hjemmelavet karrymayo og rodfrugtechips

Morgenmad søndag 

  • Æg og bacon
  • Boller med ost og hjemmelavet marmelade
  • Skyr med knas

Om arrangøren

Birkelund Camping & Outdoor

Henrik, yurt-ejer: Som barn og ung var jeg spejder. Fra mit mangeårige spejderarbejde har jeg en masse af de færdigheder, jeg ofte bruger i min hverdag i dag. Som voksen har jeg indenfor outdoor interesseret mig for vandring og lystfiskeri i ind- og udland, samt sejlads med træbåde.

I dag ejer jeg Birkelund Camping & Outdoor.

Ditte, yoga: Jeg har igennem mange år praktiseret yoga i alle mulige størrelser, dog mest i den lidt mere fysiske form. Som tiden gik blev jeg mere og mere nysgerrig på yogaens effekt på mig, og hvordan den tog fat i mit inderste, så jeg valgte også at uddanne mig til krop- og gestaltterapeut. Herefter undersøgte jeg, hvordan jeg på min måde kunne kombinere alt det, jeg havde lært i alle de år og give det videre til mine elever.

I dag underviser jeg flere forskellige hold, heriblandt SUP-yoga, yoga for mænd, skåneyoga og mindfulness-yoga. Jeg holder meget af alle mine hold, og jeg underviser på en måde. hvor hvert enkelte individ oplever at vokse i det tempo, der passer til en.

Michael, kok: Jeg er uddannet kok i 97. Gennem min tid, som kok, har jeg fundet ud af, at der er et kæmpe spisekammer i naturen.

Jeg har brugt naturen de sidste 12-15 år, både med kajak, sanketure, overnatning i hængekøje, vinterbadning, vandring, dykning og selvfølgelig mad på bål.

Jeg kan godt li’ at lege med råvarerne og finde nye sammensætninger.

Og så samler jeg affald i naturen sammen med min familie.

 

 

 

 

HJÆLP TIL BOOKING ↓
  1. Vælg dato 
  2. Under kalenderen vises nu et klokkeslæt – tryk på det.
    1. Er aktiviteten over flere dage, er der intet klokkeslæt og du trykker direkte på “Book nu”.
  3. Tryk: “Book nu” – din booking er nu lagt i kurven.
  4. For at komme til betaling tryk på:  “Se kurv”.
Del på facebook
Del på linkedin
Del på email

Udforsk Outdoor365 - Se også vores andre aktiviteter

Scroll til toppen