Eventyr med Autocamperen: Turen op i Norge med store kontraster
Efter at have bevæget os i den sydlige del af Norge har vi valgt at kører opad. Og her er vores sidste par ugers eventyr rundt i autocamperen. Foråret kommer og går afhængig af om vi kører op i fjeldene eller ved i varmen igen.
Når freecamping fejler
På vejen mod et nyt sted at holde mødte vi vores første ’rigtige’ vandfald. Og ja, hvad er et ’rigtigt’ vandfald i mine øjne? Det er et, der har lidt mere volumen end nogle stråler, der løber ned ad nogle klipper. Et vandfald, der virkelig bruser og lever op til navnet “foss” på norsk og faktisk også på islandsk.
Nå, men jeg havde tre prikker på kortet, og vi kørte til den første – der var en kæde og sten for. Næste sted var der også sten for, og ved det tredje sted var der camping forbudt. Så jeg kørte videre og fandt endelig en plads tæt på et kraftværk, et stykke fra vejen. Her slog vi os ned. Vi var kommet op i højderne, så det var også koldt, og foråret forsvandt for os. Morgenen var virkelig underlig – INGEN fugle overhovedet. Jeg er vant til at vågne op til fuglesang af en eller anden art, altid. (Det er det sidste billede) Men her var der uhyggeligt stille. Gad vide, om kraftværket havde noget at gøre med, at fuglene ikke gad være der…
Op i sneen
Ja, helt frivilligt. Men wow, der skete noget i mig, da vi kørte fra smukt begyndende forår og op i sneen. Jeg blev som en lille pige til juleaften for en stund. Núna havde en fest og legede i sneen. Og vi fandt så smukt et sted at holde for natten. Vi kørte stadig ret sydligt på vej 450. Jeg smider lige linket her til Google Maps, hvis du skulle have interesse:
Det er et sted, man må holde gratis og bare nyde udsigten fuldt ud. Der var kun to andre biler, mens jeg var der, så det var fredeligt. Og selvom det var koldt, så ville eventyrhunden Núna ligge ude, så jeg puttede hende godt, så hun kunne nyde naturen.
Efter et par dage i det kølige luftlag drog vi nedad igen.
Vi sejlede fra Lauvvik til Oanes for 250 NOK.
Eventyrskoven i Årdal var magisk
Da vi landede her, regnede det nonstop, men sikke en stemning der var. Jeg måtte i regntøjet og tage billeder, for jeg elsker det. Altså ikke det våde, men selve stemningen. Vi hyggede resten af dagen med noget redigering til YouTube.
Næste morgen tog Núna og jeg ind i Eventyrskoven, og jeg må sige, det var en virkelig skøn oplevelse! Stemningen i skoven var helt unik, og jeg kunne virkelig føle mig fortryllet af alt det smukke omkring mig. Fugten i luften fik det hele til at føles så friskt. Konstant kunne man høre vandets brusen og fuglefløjt. Mos og grannåle på jorden skabte en magisk stemning.
Eventyrskoven handler om at bruge fantasien og åbne dine sanser og lade dit indre legebarn udfolde sig. Man kan også nyde de fantastiske træfigurer lavet af træskæreren Eldfinn Austigard. På turen rundt i skoven møder man figurer fra eventyr og sagn.
Turen rundt er 3 km fra bilen og tilbage igen. Jeg brugte lidt over en time, og turen er 129 højdemeter i terræn med rødder og broer.
Ren råhygge med tid til reflektioner
Denne perle her gjorde mig helt forbløffet. Da jeg kom ned fra hovedvejen og kørte ned her, blev jeg tom for ord. For hold da op, det var så smukt. Vandet var helt stille, og jeg fik så flotte reflektioner. Jeg smider lige en stak billeder både fra kamera og drone.
Da dagen var gået, besluttede jeg at blive en nat mere, og jeg kunne have været der en uge, hvis jeg ikke havde forpligtelser. Sikke en udsigt fra første parket.
Jeg mødte nogle søde nordmænd, og de inviterede mig på pil-selv rejer. Vi havde en dejlig dag, og inden de kørte, fik jeg resten af rejerne og en flaske vin, så jeg havde endnu et festmåltid dagen efter.
Der skal også arbejdes
Eller jeg arbejder faktisk fra jeg vågner til jeg går i seng. Men jeg prøver at lave definationen arbejde i forbindelse med at jeg tjener penge.
Mit liv er et stort sociale medier, og især når jeg er på eventyr, hvor jeg deler meget på mine platforme som Instagram, Facebook og YouTube, MEN må jeg også arbejde for at tjene penge til diesel, hundemad og færger 😉. Det sker altid ved min computer, og på det seneste har vejret været helt fantastisk, så jeg har nydt nogle timer udendørs, når jeg ikke skulle redigere billeder.
En dag arbejdede jeg i Røldal lige ved siden af stavkirken, så der måtte jeg hen et par gange og nyde den. Desværre åbner den ikke før i dag den 19. maj, men da er jeg jo allerede langt væk.
Vi ses snart igen
Nu er jeg meget visuel, derfor så mange billeder til at støtte op omkring min fortællinger. Det samme kommer til at gælde til de 2 foredrag jeg kommer og holder til festivalen. Jeg håber du har nydt noget af vores rejse videre op igennem Norge.
De sidste par uger har været fyldt med store kontraster. Jeg har oplevet forår flere gange, da vi har været oppe i fjeldene, hvor foråret endnu ikke var kommet. Norge er virkelig ved at vinde mit hjerte med sin skønhed, som overgår alle mine forventninger.
Rullende hilsner
Núna og Anja
Instagram:
https://www.instagram.com/anja.robanke.dk/
Facebook side:
https://facebook.com/AnjaRobanke/
YouTube:
https://www.youtube.com/c/AnjaRobanke
