Cykelpigerne – Imødekommende Argentina

Tekst og foto: Julie og Ida

Argentina, dig kan vi lide!! Sommer og sol, flade veje, kulturmøde med alt det indebærer, møder med hjælpsomme og imødekommende sjæle samt ikke mindst at engelsk begynder at være et sprog, folk kan snakke bare en smule af (Hvilket vores ikke-eksisterende spanskevner er lykkelige over).

Længe ventet møde med Ruta 40

Efter måneder i bjerge og kulde er vi endelig nået en længe ventet milepæl – mødet med Ruta 40. Ruta 40 er en landevej, der kører ned gennem størstedelen af Argentina. Vejen fører os igennem små hyggelige landsbyer, energifyldte storbyer og ikke mindst mere storslået natur. Vi sover i vejkanter, forladte bygninger og hos søde Warmshowerhosts.

Vores første stræk gennem Argentina har budt på møder med fantastiske mennesker, som er hjælpsomme på helt nye niveauer end tidligere lande, vi har besøgt. Vores argentinske eventyr starter ved ankomsten til Jama, som er grænseposten, vi krydsede ned til efter Andesbjergene. Her er bikepackere åbenbart et sjældent syn -folk har i hvert fald travlt med at nedstirre os og vores cykler. Her opstår også en sjov situation med den venlige grænsekontrolsmedarbejder, som hjælper os med registreringen, da han spørger os, hvilket transportmiddel vi kommer med. Vi fortæller køligt, at vi er på cykel. Han bliver helt stille, kigger på os og spørger så “Har I cyklet over bjergene?” Vi svarer selvfølgelig ja, og han udbryder grinende til de andre medarbejdere “máquinas”. Så nu er vi både Cykelpiger og ægte maskiner…
Efter grænseposten smutter vi hen til byens tankstation, hvor vi uden held forsøger at finde wifi.

Da Jama er en meget lille by (hvis man overhovedet kan kalde den det), bliver vores 2. og sidste bud den lille diner. Ikke længe efter vi sætter os, kommer grænsekontrolsmedarbejderen ind. Idet han går ind ad døren, griner han og udbryder “Ohhh, that’s the machinegirls!” Det ene tog de andet, og vi ender med at bruge hele aftenen i selskab med ham og hans kollega, som giver både mad, drikke og ondt i maven af grin. Da klokken er ved at være mange, spørger han, hvor vi skal sove. Som sædvanligt er vores plan wildcamping. Det synes han dog ikke så godt om, så han tilbyder, at vi kan slå teltet op bagved grænsebygningen. Efter vores første aften i Argentina er vi allerede overbevist om, at Argentina er fuld af kærlighed og gode mennesker.

Mødet med hjælpsomme mennesker er langt fra en engangsforestilling. Det sker stort set dagligt, at vi bliver stoppet af bilister, som lige har en sandwich, juice, vand eller snacks til at ligge i bilen.En anden oplevelse er da vi lige er ankommet til Villa Union. Vi stopper ved en tankstation for at købe en is, da en mand kommer løbende over til os fra et hotel. Han har set os slide op ad et bjerg tidligere på dagen og udviser stor respekt. 

Han spørger lidt ind til rejsen, hvorefter han spørger om, vi ikke er sultne. Han ved der ligger en god restaurant længere nede ad vejen, så hvis ikke vi har andre planer, vil han gerne give aftensmad. Vores planer består som sædvanligt ikke af andet end at finde et godt campspot, spise en portion kartoffelmos og se Netflix, så vi kigger på hinanden og siger uden tøven: “ja tak!” Da vi har spist er vinden taget til, det lyner og tordner i horisonten, så han tilbyder, at vi kan ligge på gulvet på hans hotelværelse.

Det er tydeligt at mærke, efter vi er ankommet til Argentina, at vi begynder at bevæge os ind i rigere lande. Vi har kun mødt venlige hjælpsomme sydamerikanere på turen indtil nu, men Argentina er next level, hvilket vi tror hænger sammen med, at de har flere midler og derfor mere at give af. Sammenlignet med de midler vi har hjemme i Danmark, burde vi skandinavere virkelig lære noget af det.

Fodbold er ikke en sport, men en religion

Udover de mange mennesker, vi møder tilfældigt på vores vej ad Ruta 40, er der også mange Warmshowerhosts i Argentina. Warmshower er en hjemmeside, hvor bikepackere og andre cykelglade sjæle åbner sit hjem for cykelrejsende, så man som rejsende kan bo gratis. Reglen er, at når man selv har mulighed for at hoste andre, åbner man sit eget hjem. Dette fællesskab har givet os fantastiske oplevelser.

En af de mange fordele ved Warmshowers er, hvordan man kommer helt tæt på kulturen. Vi er heldige at ramme ind i Argentina midt i VM-fodboldfeberen, hvilket er en helt perfekt måde at møde Argentina. Vi bor hos en sød ældre dame ved navn Celina, der kører motorcykel i San Juan. Vi er knap kommet ind i haven, før hun introducerer os til to franske par, som også bor i hendes have. Hun har stort set hele tiden bikepackere boende. Efter vi har kølet ned i hendes pool, spørger hun, om ikke vi vil med hende og hendes venner over på den lokale tank og se kvartfinalen. Sikke en kamp, sikke en sejr og sikke en fest! 

Vi kan ikke få nok af endelig at have adgang til en dejlig kold pool, så vi får lov at blive hos Celina en dag mere. Hun siger dog, at hun skal mødes med nogle venner ved en hytte lidt udenfor byen, så hun er ikke hjemme. Hun tilføjer – som det mest naturlige, at vi da kan tage med, hvis vi har lyst? Vi har lært, at man altid har ja-hatten på, så uden tøven springer vi på, og det har vi på ingen måde fortrudt. Efter en lettere kaotisk køretur med Julie på forsædet med en hund på skødet, Ida siddende i bagagerummet og Celinas små-aggressive kørestil, når vi frem til et hyggeligt sommerhusområde, hvor Celinas venner har tændt op i grillen til at lave en god omgang parrilla. Ungerne leger i poolen, og der går ikke længe før både børn og voksne får smidt os i også.

Fodbold er en kæmpe del af den argentinske kultur, så ved ankomsten til Mendoza har vi travlt med at komme mod centrum til en bar, hvor vi kan følge med på storskærmen som alle andre argentinere. Vi er heldige at få lov at se finalen her også. På kampdagene er størstedelen af byen lukket ned, så folk er klar til kampstart. Gaderne er inden kampen fyldt med folk klædt i hvidt og blåt med tårnhøje forventninger. Stemningen, adrenalinen og spændingen suser omkring hvert gadehjørne. Alle restauranter og barer viser fodbold, så det er en umulig opgave at undgå at se kampen – det understreger også ret godt, hvor stor del af kulturen fodbold er herovre. Her er fodbold ikke en sport, men en religion. Folk stimler sammen under den bagende sol og skråler med på slagsange, drikker øl, hopper og danser på borde og stole.

Uanset, hvor fodboldinteresseret man er inden kampen, kan man ikke undgå at blive grebet af stemningen! De fleste danskere kan huske sommeren ‘21, hvor fodboldfeberen var ekstrem. Den stemning skal ganges med 10 herovre. Der er lemmingeffekt for alle pengene – én person begynder at råbe, og pludselig råber en én-kilometer lang gade de samme ord. En ung pige, klædt i nationalfarver fra top til tå, siger “People are crazy! It’s like an illness”, mens hun hopper rundt med sine veninder i den ene hånd og en øl i den anden. Vi kunne ikke sige det bedre.

Så snart tiden løber ud, og måltavlen melder Argentina som vindere, fyldes gaderne med optog, trommer og slagsang. Bilerne fyldes til renden med passagere -alt fra folk siddende på skødet af hinanden, stående i ladet på de mange pick-up trucks eller kravlende på taget. Fælles for alle er, at der er store faner i alle biler og forsamlinger. Fodbold skaber fællesskab uafhængigt af sproglige barriere. Som to danske piger bliver vi lynhurtigt inkluderet. Det er ikke så vigtigt, at vi ikke ved en disse om fodbold og ikke taler spansk. Vi hepper på Argentina -Det er det eneste, der tæller!

Jul i sommer og sol

Efter VM-triumfen sætter vi kursen mod Andesbjergene for anden gang. Krydset her er lidt længere end sidst, men vejen er op og ned, modsat den konstante stigning vi oplevede ved Paso Jama. De første to dage kører vi knap 100 km om dagen. Den sidste ender på 35 km. Man kan enten vælge at blaffe gennem en tunnel, hvor man ikke må cykle, eller man kan tage den gamle grusvej, som krydser op over bjerget.
Stædigheden i os beslutter uden tøven, at det er turen over bjerget ad grusvejen, vi skal på. Dagen dette skal foregå vågner vi begge op ret sløje. Havde vi ikke haft en juledeadline at nå, havde vi nok taget en hviledag i teltet. Vi vil dog gerne være sikre på at nå til Santiago til jul, så vi må lige tage os sammen. Og tunellen er IKKE en mulighed for os! Der går godt nok en del tanker gennem hovederne på os på vejen op, men da vi efter 6 timer i 8 km løs grus og stiv modvind endelig når toppen, er det den vildeste følelse. Vi er dog ret sikre på, at vi aldrig har været så klar på at sove før som efter den tur… Turen ned dagen efter er dog alt besværet værd! Vi forventer jo godt nok, at det går nedad, men 100 km ned ad bakke har vi dog ikke lige forestillet os. Det er en af grundene til, at vi elsker alt ved den her rejseform – adrenalinkicket man får, når man har kæmpet for at nå en top og endelig føler forløsningen på en nedkørsel.

Målet om at nå Chile inden jul er nu nået. Næste milepæl er at nå til Santiago de Chile, hvor planen er at fejre julen med et chilensk par. Vi kører lillejuleaften ind i indkørslen hos Majo og Alvaro. De har ikke de helt vilde traditioner, så juleaftensdag bruger vi på at bage kanelsnegle og spise chilenske hotdogs kaldet completos sammen med dem. Til aften lærer de os et nyt spil, og vi lærer dem pakkeleg. Det er en meget speciel aften i forhold til, hvad vi er vant til hjemme i Danmark, men det er jo netop en jul som dette, vi har håbet på at få. Vi vil gerne mærke kulturen. Bagsiden af den chilenske hygge – og dens store kontrast til de danske traditioner, er, at det godt kan prikke lidt til hjemveen. Når man ved, hele familien sidder hjemme i stuen med julemad, juletræ og julegaver, som man altid har kendt julen, kan man ikke undgå at savne Danmark en smule. Vi har heldigvis ikke været specielt ramt af hjemve endnu, men det kan da af og til poppe op i baghovedet.

Juledagene bruger vi i en lejlighed i centrum af Santiago de Chile sammen med en anden bikepacker, som vi har mødt på vores rejse. Nytåret skyder vi ind i Talca, og så går turen ellers bare mod syd til Puerto Montt, hvorfra vi cykler ad den famøse Carretera Austral.

Følg eventyret og dets daglige strabadser på Facebook og Instagram under navnet Cykelpigerne

Mere inspiration

Bikepacking Stories – 8 gode råd til dit cykeleventyr

Bikepacking Stories, 8 gode råd til dit cykeleventyr, cykeltur, cykling, eventyr på cykel

Chok for kroppen giver ro i sindet

Chok for kroppen giver ro i sindet, Vinterbadning, det kolde gys, ny til vinterbadning, nybegynder, fordele ved vinterbadning

1o tips til en efterårsferie i naturen

Efterårsferien. Idéer til efterårsferie spændende idéer til gode naturoplevelser i Danmark. Sanketure.

Nyd naturen langsomt og genvind balancen

Nyd naturen langsomt og genvind balancen!
Langsomme, sanselige oplevelser i et naturligt miljø, giver din hjerne et velfortjent hvil

Pak bilen til dit næste udendørs eventyr

Bilernes Hus giver dig her gode råd til, hvordan du pakker bilen med det rette udstyr til dit næste udendørs eventyr.

Haglöfs – Fit for the Outside

Design, funktionalitet og holdbarhed er vigtigt når du skal vælge udstyr til dine outdoor-aktiviteter. Hos Haglöfs laver de udendørsbukser, der indfrier alt dette.

Cykelpigerne – Det sidste vers for denne omgang

Cykelpigerne kommer her med deres seneste, og i denne omgang, sidste indlæg fra deres cykeleventyr.

Læs om deres rejse i Thailand og turen hjem til Europa igen, hvor pigerne triller gennem Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland og til sidst, Danmark.

Naturen kommunikerer både i og omkring dig

Birgitte Pliniussen fra Navigazion.dk fortæller i dette skriv om, hvordan mennesket er en kilde til energi og hvordan vi efterlader aftryk med denne, hvor end vi går.

Danmarks Største Outdoor Festival er klar til udeliv for alle

16. august, 2023 | PressemeddelelseKontakt direktør, Isabel Benn Morgenstern, 21 28 77 54Danmarks Største Outdoor Festival er klar til udeliv for alle Foto: PRMens Smukfest og Roskilde trækker gæster til musikscenerne, så er det inspirationen til at komme mere ud, der...

Sådan pakker du til dit eventyr

Nordisk giver her tips og forslag til, hvordan du pakker til dit næste udendørs eventyr.