16. august, 2023 | Pressemeddelelse
Kontakt direktør, Isabel Benn Morgenstern, 21 28 77 54

Danmarks Største Outdoor Festival er klar til udeliv for alle

Foto: PR

Mens Smukfest og Roskilde trækker gæster til musikscenerne, så er det inspirationen til at komme mere ud, der trækker op mod 30.000 gæster til Danmarks Outdoor Festival i Silkeborg. Det er en forsamling af friluftslivets superstjerner med de største eksperter og udøvere, der mødes til Danmarks største friluftsfestival, den 1.-3. september i Lunden ved Silkeborg.

År for år er Danmarks Outdoor Festival vokset, og når arrangørerne for 8. gang folder festivalen ud, har de gjort klar til at kunne byde 30.000 gæster og aktører velkommen i ugen omkring 1.-3. september.

Det er Outdoor365, der i samarbejde med blandt andre Silkeborg Kommune er stolte af at kunne annoncere afholdelsen af festivalen, der for første gang i år bliver afholdt på et indhegnet område, i weekenden 1. til 3. september i Lunden, Silkeborg. Deltagere skal i år købe adgang med et armbånd fra 49,- kr. Dette tiltag er blevet indført for at kunne sikre en mere sikker festivaloplevelse og for at kunne planlægge dimensionering af festivalen, så den er lige god for alle besøgende, fra børnefamilien til den erfarne outdoor-udøver. Økonomisk udsatte familier kan søge om gratis adgang til festivalen.

Det forklarer arrangør og stifter af festivalen, Isabel Benn Morgenstern: ”Vi har et helt fantastisk sammensat program. Gæsterne kan boltre sig i mere end 300 aktiviteter i selve weekenden, og vi har 80 foredragsholdere og workshops, der hver især ville koste mere end 200 kroner, hvis man tog til dem individuelt. Det er vi noget så stolte af. Groft sagt er festivalen blevet meget større end de tre dage, den forløber over.”

Outdoor365 har sammensat et imponerende program fyldt med spændende aktiviteter og events, der vil tiltrække både erfarne outdoor-entusiaster og nybegyndere. Festivalen har noget for enhver smag, og det er en unik mulighed for at udforske den smukke natur, Silkeborg har at byde på.

På festivalen kan man blandt andet opleve:

Morten Kirckhoff, vært på programmerne 0 stjerner/på afveje Som en særlig gæst vil den erfarne eventyrer og forfatter Morten Kirkhoff deltage og dele sine fascinerende rejseoplevelser. Med sin karismatiske tilgang og sit eventyrlystne sind vil Morten Kirkhoff inspirere og begejstre publikum.

Mads Grundahl, vært på Mads till grænsen Mads til grænsen er kendt for sine utrolige rejser og eventyr på tværs af lande og kontinenter. Han vil også deltage i festivalen og bringe sine enestående historier med sig.

Simon Høegmark, forfatter og foredragsholder Simon Høengsmark er blandt landets førende eksperter i friluftsliv og udendørsaktiviteters indflydelse på mennesker. Han vil give deltagerne indsigt i sine egne erfaringer og kundskaber, hvilket vil være givende for alle, der har en interesse i at udforske den vilde natur.

Cykeldrengene, et populært Youtube-kollektiv Cykeldrengene bringe deres passion for cykling og eventyr til festivalen. De vil dele tips og tricks om cykling

og inspirere andre til at tage på eventyr på to hjul. De vil også fortælle om deres nyligt overståede cykeltur på tværs af indlandsisen for et velgørende formål.

Der er et væld af workshops, gastronomiske oplevelser og muligheder for at prøve kræfter med alt fra bueskydning til sankning, naturhåndværk, cykling, klatring og vandsport.

Isabel uddyber: ”Festivalen er blevet så stor, at hvis man vil have mest muligt med, skal man blive på pladsen. Af samme grund kan man i år sove på vores gæstecamping, der er indrettet efter de bedste erfaringer.”

Hvis du ønsker at fordybe dig i naturen og sove under stjernerne, tilbyder Outdoor365 også en overnatningsmulighed til blot 199 kr. En fantastisk mulighed for at forbinde med naturen og andre deltagere i festivalen. Uanset om du er den intellektuelle, der foretrækker foredrag, eller den aktive, der vil udforske naturen selv, er der noget for enhver smag på Danmarks Største Outdoorfestival.

Festivalarmbånd og teltpakker til Danmarks Outdoor Festival er i øjeblikket til salg. Disse armbånd giver deltagere adgang til hele festivalområdet og alle de spændende oplevelser, der tilbydes. De, der er interesserede i at deltage, opfordres til at sikre sig deres armbånd så hurtigt som muligt, da antallet er begrænset. Flere boformer er allerede udsolgt.

Danmarks Outdoor Festival finder sted 1.-3. september, uden for i Silkeborg.

For yderligere information:

Isabel Benn Morgenstern
Stifter og arrangør, Danmarks Outdoor Festival og Outdoor365
Mail:

Mere inspiration

Pak bilen til dit næste udendørs eventyr

Bilernes Hus giver dig her gode råd til, hvordan du pakker bilen med det rette udstyr til dit næste udendørs eventyr.

Haglöfs – Fit for the Outside

Design, funktionalitet og holdbarhed er vigtigt når du skal vælge udstyr til dine outdoor-aktiviteter. Hos Haglöfs laver de udendørsbukser, der indfrier alt dette.

Cykelpigerne – Det sidste vers for denne omgang

Cykelpigerne kommer her med deres seneste, og i denne omgang, sidste indlæg fra deres cykeleventyr.

Læs om deres rejse i Thailand og turen hjem til Europa igen, hvor pigerne triller gennem Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland og til sidst, Danmark.

Naturen kommunikerer både i og omkring dig

Birgitte Pliniussen fra Navigazion.dk fortæller i dette skriv om, hvordan mennesket er en kilde til energi og hvordan vi efterlader aftryk med denne, hvor end vi går.

Sådan pakker du til dit eventyr

Nordisk giver her tips og forslag til, hvordan du pakker til dit næste udendørs eventyr.

Når dit udeliv er lig med arbejdsliv, er Polaris din hjælper

Hos Polaris ATV tilbyder de solide og stærke maskiner som kan være din trofaste hjælper når dit udeliv er lig med arbejdsliv

Haglöfs fejrer 30 år med TIGHT™ Adventures!

Haglöfs fejrer 30 år med TIGHT™. Den ikoniske rygsæk, som i dag stadig er en af deres mest solgte rygsække blandt deres sortiment.

Teltdreng – Hvad er der i det med at sove i telt året rundt?

Magnus elsker at sove i telt udenfor, og gør det så meget som han kan komme til. Han har ligefrem opnået det såkaldte “Snorky-mærke”

Filantropisk pilgrimsfærd fra Danmark til Tanzania

Charlie er nu to måneder inde i den anden etape af sin filantropiske pilgrimsfærd fra Danmark til Tanzania.

Højskoleophold med friluftsliv

På Idrætshøjskolen Bosei kan du i fagtemaet Friluftsliv fordybe dig i en lang række af spændende friluftsaktiviteter.