Mobilen er død, du er faret vild – hvad gør du så?

Tekst: Trille Skøt-Jensen

Vi har selv prøvet det. At fare vild i skoven og føle sig både forvirret og bange over situationen. For selvom vi bor i lille Danmark, så kan det jo ske, at selv en voksen med alle sine sanser i behold farer vild. Og hvad gør man så? Hvis mobilen er død, hvis kortet ikke hjælper og man har glemt kompasset?

Det har vi spurgt friluftsentusiast Erik Derdau fra Ry om. Han er selv stort outdoormenneske, og han råder til, at man først og fremmest finder Nord, for så kan man orientere sig.

Men det er jo ikke os allesammen, der instinktivt har styr på de fire verdenshjørner, og hvad gør man så Erik?

”Få ro på. Sæt dig ned og få styr på dig selv. Vær ikke bange men læg en plan. Det bedste er jo, hvis du har et overblik over, hvor du er på et kort. Men hvis ikke du har det, så gå ikke i panik, selvom du føler dig lost.

Du er nødt til at finde et pejlemærke, du kan gå efter. Det vigtigste er sådan set, at du vælger en retning, du vil gå i, og så følger den. Gå eksempelvis efter noget der er højt, så du kan orientere dig. Måske kan du klatre op i et træ. Her i Danmark vil du næsten altid kunne få øje på en vej eller et kirketårn.

Og så må du stikke dig en kurs, så du ikke kommer til at gå i ring. Kan du se et træ, der er knækket længere fremme, eller en gruppe træer du vil gå efter, så ved du, at du er kommet et stykke, når du når dem, og det er vigtigt at føle, man kommer frem.

Er det nat, så kan du bruge stjernehimlen til at orientere dig. Fokuser på Nordstjernen og gå så den vej. Retningen er mindre vigtig. Det vigtigste er, at du holder dig til en retning, så du ikke går i ring.”

Sådan lød rådene fra Erik Derdau. Og de kan bruges både i Danmark og i de lande, som har større og vildere natur end her i Danmark. Skulle du være i tvivl om, hvordan du finder Nordstjernen, så kan en anden klar stjerne også bruges som pejlemærke.

Flere gode råd

Flere steder på nettet kan man finde informationer om, hvad man skal gøre, hvis man farer vild. Og flere råder til, ligesom Erik, at man finder nord. Det kan gøres på flere måder.

  1. Er der mos på træerne, så kan du finde nord, for mos vokser på nordsiden af træer. Denne metode er dog ikke 100 procent sikker.
  2. Kig på fritstående træer. De vil oftest hælde mod øst, fordi vinden ofte kommer fra vest her i Danmark.

Og husk: Mange er faret vild før dig og kommet vel ud af det.

Hos alleud.dk kan du finde råd til, hvordan du træner dig i at finde de fire verdenshjørner uden kompas.
Hos Naturguide.dk kan du læse om, hvis du farer vild eller kommer til skade under mere ekstreme vejrforhold.
Eventyrsport.dk sælger blandt meget andet også kompas i flere prisklasser.

Mere inspiration

Bikepacking Stories – 8 gode råd til dit cykeleventyr

Bikepacking Stories, 8 gode råd til dit cykeleventyr, cykeltur, cykling, eventyr på cykel

Chok for kroppen giver ro i sindet

Chok for kroppen giver ro i sindet, Vinterbadning, det kolde gys, ny til vinterbadning, nybegynder, fordele ved vinterbadning

1o tips til en efterårsferie i naturen

Efterårsferien. Idéer til efterårsferie spændende idéer til gode naturoplevelser i Danmark. Sanketure.

Nyd naturen langsomt og genvind balancen

Nyd naturen langsomt og genvind balancen!
Langsomme, sanselige oplevelser i et naturligt miljø, giver din hjerne et velfortjent hvil

Pak bilen til dit næste udendørs eventyr

Bilernes Hus giver dig her gode råd til, hvordan du pakker bilen med det rette udstyr til dit næste udendørs eventyr.

Haglöfs – Fit for the Outside

Design, funktionalitet og holdbarhed er vigtigt når du skal vælge udstyr til dine outdoor-aktiviteter. Hos Haglöfs laver de udendørsbukser, der indfrier alt dette.

Cykelpigerne – Det sidste vers for denne omgang

Cykelpigerne kommer her med deres seneste, og i denne omgang, sidste indlæg fra deres cykeleventyr.

Læs om deres rejse i Thailand og turen hjem til Europa igen, hvor pigerne triller gennem Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland og til sidst, Danmark.

Naturen kommunikerer både i og omkring dig

Birgitte Pliniussen fra Navigazion.dk fortæller i dette skriv om, hvordan mennesket er en kilde til energi og hvordan vi efterlader aftryk med denne, hvor end vi går.

Danmarks Største Outdoor Festival er klar til udeliv for alle

16. august, 2023 | PressemeddelelseKontakt direktør, Isabel Benn Morgenstern, 21 28 77 54Danmarks Største Outdoor Festival er klar til udeliv for alle Foto: PRMens Smukfest og Roskilde trækker gæster til musikscenerne, så er det inspirationen til at komme mere ud, der...

Sådan pakker du til dit eventyr

Nordisk giver her tips og forslag til, hvordan du pakker til dit næste udendørs eventyr.