HEIDI VANDRER 2.700 KILOMETER FOR EN GOD SAG
Tekst: Isabel Morgenstern & Heidi Vandrer
Foto: Heidi Vandrer & Highland 2.0 Photography
I 2015 ændres Heidi Stephansens liv. Hun får en blodprop i hjernen, og det viser sig, at det er svært at finde hjælp. Det vil hun gøre (gå) noget ved. Hun ønsker at skabe opmærksomhed ved at gå fra Danmark til Alta i Nordnorge, hvor hendes søster bor. Vandringen er til fordel for Hjernesagen, Strokelinjen & Gå For Å Leve.
Mød Heidi Vandrer på Danmarks Outdoor Festival
Mød Heidi Vandrer til Danmarks Outdoor Festival, hvor du hver dag kan høre foredrag om hendes fantastiske vandring, hvor hun afslører både op- og nedture.
I 2015 blev Heidi Vandrer ramt af en blodprop i hjernen under en ferie i Spanien med sin søster, Anette. Hendes efterfølgende forløb med udredning og behandling har været både kompliceret og meget problemfyldt. Heidi Vandrer kan du møde til Danmarks Outdoor Festival og her på Outdoor365 blogger hun og vu hepper på Heidi, der vandrer i tre måneder for Hjernesagen. Hun fortæller: ”I dag er jeg heldigvis igen et godt sted i livet. Jeg har stadig følger af min blodprop, men jeg er glad – og jeg er blevet glad for at vandre!”
Heidi Vandrer blev først sent i sit forløb opmærksom på Hjernesagen og StrokeLinjen. ”Derfor manglede jeg i dén grad rådgivning og nogen at tale med undervejs. Jeg vil meget gerne gøre mit til at forebygge, at andre havner i samme situation. Så jeg har besluttet at vandre hele vejen op til min søster Anette, som bor i Alta i Nordnorge – en tur på cirka 2.700 kilometer!”
Det bliver uden tvivl en vild og voldsom tur med både opture og det modsatte, men Heidi Vandrer håber, at den bliver lidt lettere, når hun ved, at der er nogen, som følger og støtter sig i projektet: “Alle donationer, store som små, bliver modtaget med kyshånd og et stort smil!”
Skulle der være nogen derude, som har lyst til at følge med på hendes tur, så kan du gøre det på Instagram. ”Er der nogen, som endda har lyst til at gå sammen med mig på en del af strækningen, kan I kontakte mig samme sted!”
Kontakt Heidi Vandrer her.
Læs om turen i Alt for damerne.
Eller i Hjernesagens medlemsblad.
Et smugkig ind i Heidi Vandrers daglige beretninger på SoMe
22. MAJ – Facebook
Jeg kom til Varphaugen og efter 12,5 km i et terræn, der var udfordrende for min sejlende svimmelhjerne – ville jeg tage en overnatning der. Men der var sæsonlukket!
Jeg havde læst på pilgrimsledens side at de havde åben – så jeg ringede. Og ja!! Jeg måtte gerne sætte telt op – fordi jeg jo er pilgrim nu. Toiletterne var dog ikke åbne – men chefen ville komme forbi og åbne op.
Jeg fik sat mit telt op, og pludseligt sad der to ved et af de borde og bænkesteder her er. Vi faldt i snak og endelig mødte jeg for første gang andre pilgrimme. Midt i det hele kom chefen – Magnar. Han er en hyggelig mand, de to pilgrimme gik videre og Magnar fandt ud af, at jeg boede i Danmark.
Nu viser det sig, at han bor i vinterhalvåret i Tikøb! For hans kæreste er dansk – vi blev enige om at verden er lille.
3. MAJ – Facebook
I dag er sådan en dag hvor jeg så inderligt ønsker jeg havde råd til mere data på mit mobil abonnement – eller var en stor influencer og var sponsoreret af mit mobilselskab – for jeg er lav på data nu – og jeg vil så gerne dele med jer alt dette smukke jeg går i lige nu, men billedet her fortæller næsten det hele.
29. APRIL – Facebook
Så er jeg ude og vandre igen. Skulle have gået med @knutgronnvoll – men på vej her ned i går kørte han galt og havnede på hospitalet. Heldigvis blev bilen meget mere skadet end ham og han skal udskrives i dag. Jeg skal kun gå 17 km i dag – men det tror jeg er fint, for min hæl er ikke helt klar endnu. Har allerede haft regn og vind og solskin på turen – og der har været asfalt og megen trafik og støj, men nu er jeg kommet ind i et mere grusvejs område, så det er dejligt. Fuglene synger og her er det super. Humøret er godt, og jeg nyder at være her ude.
26. APRIL – Facebook
Dette er præcis hvorfor jeg sværger til en liner strømpe og en yderstrømpe! Jeg har gået mammut 100 og 55 km med dobbelt strømper, utallige træningsture – utallige vandreture og mange etaper med dobbelt strømper. Jeg aner ikke hvorfor jeg tog denne beslutning i forgårs om at droppe liner og små løbe i 8 km terræn i etape 8 i Svartskogen med rygsækken – men jeg gjorde det!