Fortsættelse fra 4. udgave af Outdoor365-magasinet 

Samtale om udeliv mellem borgmester og festivalarrangør

Tekst: Anne Smedegaard Thomsen
Foto: Michael Krogh

Borgmester i Silkeborg Kommune, Helle Gade, og direktør for Outdoor365 og Danmarks Outdoor Festival, Isabel Benn Morgenstern, er draget på vandretur langs med søbredden og under trækronerne på Odden i Silkeborg. Temaet er kvindernes fælles glæde for naturen og udelivet. Det er udmundet i en inspirerende samtale om barndomsminder, vendepunkter, forpligtelser og det stærke samarbejde mellem Silkeborg Kommune og Danmarks Outdoor Festival. 

Dette er en fortsættelse af samtalen, læs første del i 4. udgave af magasinet (nov. 2022) – Køb magasinet i Eventyrsports butikker eller på deres webshop.

FERIEEVENTYR

Isabel: “Weekenden for mig er blevet sådan, at der ikke er stor forskel på den og på hverdagen. Når man er et naturmenneske, er det svært at arbejde, hvis man ikke har flowet. Hvis jeg mærker, at jeg skal ud i løbet af en uge, vil jeg hellere arbejde en søndag. Hvis det lige er der, jeg kan mærke, at det er det, der skal til, for at jeg bibeholder balancen. Det er hårdt at lave Danmarks Outdoor Festival, og hvis min indre natur ikke er plejet, kan jeg ikke være noget for alle de mennesker. Hvis jeg skal foretage mig noget i en weekend, der virkelig giver mig noget, vil det være at gå Trækstien, sove i shelter eller tage ned på Camønoen.
Jeg kan godt lide noget, der er lidt ekstremt – gå eller cykle langt. Jeg kan godt lide at hoppe på landevejscyklen og køre, som vinden blæser. Jeg møder altid så mange spændende mennesker. At være på tur og være i fællesskaber er noget særligt. Jeg har flere, jeg vinterbader med, hvor jeg kan opholde mig i saunaen og i klubhuset i flere timer.
Jeg er meget ude og hente inspiration til festivalen – om det er samtaler med aktører eller for at skrive artikler. Mange af mine samarbejdspartnere er også blevet venner, så på den måde flyder weekend og hverdag sammen, fordi så meget af mit liv er udendørs.”

Helle: “Jeg løber meget og prioriterer at finde tid til at løbe en tur. Så er det underordnet, om det er 3 kilometer. Det er noget, jeg prioriterer rigtig meget, for det er der, hvor jeg kan indføre naturen i min hverdag og i weekenderne. Når jeg skal prøve at motivere mine børn, prøver jeg at lede dem ud i naturen. Jeg har en mand, der cykler på mtb og racercykel. Når jeg har en presset hverdag, som jeg ofte har, er det der, jeg prøver at få naturen ind. Jeg bor i nærheden af Gjern Bakker. Det er små bakker men store bakker i Danmark, så der prøver vi at tage rygsækken på ryggen, pakke chokoladekiks og gå en tur. Det kan være alt fra en halv time til flere timer. Jeg prøver at overbevise mine børn om, at det ikke er farligt – selv når det er mørkt.
At få naturen ind i weekenderne prøver min mand og jeg meget på. Vi er bare udemennesker. Han arbejder også udendørs. Vi har altid camperet. For fire år siden købte vi en campingvogn. Når du tager på tur og camperer, er du nødt til at slappe af. Du kan ikke lige male huset eller slå græsplænen. Det prøver vi virkelig at prioritere, og børnene elsker det, for der er vi virkelig til stede. Det er jo i naturen, hvor vi kan finde den ro. Vi er nødt til at være i nuet. Vi behøver ikke at køre ret langt væk fra Silkeborg for at finde den ro og de gode naturoplevelser, og det opsøger vi både i weekender og ferier.”

BARNDOMMEN

Helle: “Mine søskende og jeg blev smidt ind i den gamle, brune Honda. Dengang var der ikke noget, der hed sikkerhedsseler. Vi lå i bagagerummet på en madras, og så kørte vi til Norge. Det gjorde vi hvert eneste år. Til sidst syntes vi, at det var irriterende, at vi altid skulle det samme sted hen, men det er måske også der, hvor jeg ubevidst har fået det ind med modermælken – at naturen kan noget særligt. For Norge kan noget helt specielt – naturen der er både barsk og mild. Det bare at blive smidt ind i bilen tænkte jeg ikke over, hvad det har givet mig den dag i dag.
Dengang boede vi i Voldby, hvor der var en gammel grusgrav lige i baghaven. Der var der ikke mobiltelefoner, iPads og computere, så hvis vi skulle noget, fik vi at vide, at vi kunne lege nede ved grusgraven. Men I skal lige passe på den ene skrænt, der er lidt urolig, så den må I ikke kravle på. Vi blev bare smidt derud, og jeg tror, at min generation – og den yngre – skal blive bedre til bare at skubbe vores børn mere ud i naturen. Der er vi blevet lidt for magelige, synes jeg.
Når jeg tænker tilbage, var der ikke andre muligheder, og det har vi glemt lidt i dag, fordi det er så nemt lige at tage mobilen. Bag i Hondaen, røg i bilen og uden seler – det ville man jo aldrig acceptere i dag. Da vi skulle lege skjul med naboens børn, foregik det også ude. Vi tilbragte al tid udenfor.”

Helle: “Ja, og vi gik til ridning. Min bedstefar havde en gård, hvor vi kunne have heste næsten ved siden af.”

Isabel: Jeg er opvokset i Herning, og jeg kan huske, da jeg var 12-13 år, hvor fik vi lov til at cykle ud til Brunkålslejrene og ride uden saddel på islandske heste. Vi skulle cykle 18 kilometer. Alt kan falde sammen derude, og vi kunne falde af hesten. Jeg kan lige forestille mig forældre i dag. I weekenderne klatrede vi i træer, var på æblerov, ude at skøjte og lavede naturlige isbaner om vinteren. Jeg føler, at vi var langt mere kreative.”

Helle: “Det var vi jo også, hvis vi selv skal sige det (griner).”

Isabel: “Ja! Jeg går for eksempel aldrig med ur i dag. Jeg tror, at det er fra den tid, hvor man kunne se på solen, hvornår det var på tide at vende hjem. Man gik jo ikke sådan og gloede på en telefon. Jeg er enig med dig i, at det ville være inspirerende for yngre generationer.
Jeg tog med min mor på togtur til Rom, ned gennem Alperne og gennem utallige bjergpas. Min mor har aldrig fløjet, så det var en magisk måde at erfare, hvad længden på en tur kan gøre for selve oplevelsen.
Jeg har prøvet – ikke Norge, men Vesterhavet. Min familie er fra Fanø, så jeg har sporet af Vesterhavet i mig. Det er en lille ø med økultur. Derudover kørte vi tit til Holland og på campingpladser rundt omkring i Danmark. Udelivet kan gøres for alle. Alle har råd til det. Der er kommet shelters og friteltningsområder mange steder. Det er særligt det, vi lægger vægt på til Danmarks Outdoor Festival – at udelivet netop er for alle. Jeg føler i virkeligheden, at jeg bare formidler mit barndomsspor.”

Helle: “Der er i hvert fald nogle ting, der kommer igen, når man sådan reflekterer tilbage.”

Isabel: “Vi var da mega trendy!”

Helle: “Ja, det er vi sgu da! Vi har jo faktisk været med på beatet i al den tid. Vi var lidt foran de andre. Ubevidst tager man sin generations lærdom med sig videre. Det er det samme med historiefortælling. Hvis vi laver alt digitalt og ikke kommer ud og mærker det, så er det for nemt, i mit virke, at træffe en politisk beslutning. Man skal ud og mærke det. Det er helt det samme med vores natur og udeliv. Den er frit tilgængelig og vi kan bruge den, hvis vi vil.”

Isabel: “Jeg har oplevet tre vendepunkter. Som 17-årig tager jeg rygsækken på, sætter mig ind i en flyver for første gang og rejser til Australien. Og den naturoplevelse, jeg havde der, var så magisk. Jeg kan huske en dykkeroplevelse på østkysten. Jeg havde aldrig dykket andre steder end i Herning Svømmehal på det tidspunkt. Et er at drage ud på dannelsesrejse men også at komme fra det primitive campingliv og en familie, hvor der ikke var så mange penge. Jeg havde selv sparet op. Det har dannet mig så meget som menneske at drage ud på eventyr i så ung en alder. Det gav mig en rejselyst. Jeg tænker stadig månedligt tilbage på rejsen til Australien. Vi var 30 unge mennesker, 20 forskellige nationaliteter. Jeg har sidenhen rejst i Indien, Kina og rundt i verden. Men den første rejse sendte mig ud på eventyr. Det andet vendepunkt var, da jeg blev skolelærer. Udeskolen i Ry er på dette tidspunkt en certificeret udeskole, og jeg er med en 2. klasse på Knøsen ved Himmelbjerget hver eneste torsdag i alt slags vejr. Den historie fortæller jeg tit, men det, der er magisk, er at opleve, at diagnoser forsvinder, og at hierarkier fordufter op i luften. Det er jo kun de seneste 200 år, at vi har siddet indenfor. Ellers har vi levet udendørs – om bålet, med fiskeri og om at jage. Jeg tror, med min erfaring, at jeg inkorporerede i min undervisning, at vi var udenfor. Det er også sådan, jeg forsøger at opbygge vores team. Vores trivsel er vigtigere end opgaven. Hvis vi ikke trives som mennesker, kan vi ikke fuldføre projekter.”

FORPLIGTELSEN

Isabel: “Mit sidste vendepunkt var, da jeg fik muligheden for at skabe Danmarks Outdoor Festival – og den rejse, det har været. Jeg har investeret flere millioner, syv års arbejde og sat alt på et bræt. Det er det, der er min livsmission. Det er det, jeg skal bruge mit liv på. Jeg har brændt alt af, solgt mit hus, investeret min pension. Det er så stor en drivkraft for mig at komme ud og formidle, hvad naturen kan, fordi jeg tror, at der er brug for det. Der er en halv million danskere, der er stressramte og på antidepressiver. Med den stemme, jeg har, har jeg også en forpligtelse.”

Helle: “Vi har Dybkær Specialskole i Silkeborg Kommune, som er en udeskole. De er ved De Små Fisk hver torsdag. Min datter har også gået der. Naturen provokerer nogle ting i kroppen, som du ikke selv kan styre. Det er også derfor, at du kan blive overstimuleret, når du opholder dig i naturen, fordi kroppen per automatik tager alt ind, hvor du selv skal lære at sortere i signalerne. Vi er alle forskellige og kan inspirere. Nogle tror på, at naturen bare er noget, der er der. Det er fair nok. Men lader man sig indtage af naturen og mærker efter, når man går derude. Så tror jeg, at 9/10 vil sige, at det gav dem noget. Jeg er blevet fuldtidspolitiker og sidder meget på kontoret, men jeg kommer også anstigende i løbetøj på arbejde. For hvis jeg har en dag, hvor jeg kan se, at jeg kan klemme en løbetur ind rundt om Langsøen, gør jeg det. Jeg tror tit, at mange tænker, at man skal have det helt rigtige tøj for at være i naturen. Man skal have den rigtige cykel. Men tag det nu roligt og lad os tale det ned på et niveau, hvor alle kan være med. Vi investerer netop så meget i vores udeliv i Silkeborg Kommune – også med Danmarks Outdoor Hovedstad, fordi alle skal kunne være med. Vi udvikler og forbedrer mountainbikespor, for de skal også være her. Vi guider og understøtter derfor ved at skabe områder, hvor folk kan nyde udelivet, samtidigt med at vi passer på naturen. At have respekten men at kunne bruge og understøtte naturen – det er vigtigt.”

Isabel: “Til festivalen har vi indført brugen af solsikkesnoren, hvor man kan komme med et skjult handicap – for eksempel angst, depression eller en neurose. Så kan man tage snoren på, og så ved alle, der arbejder med festivalen, at der kommer et menneske, vi skal tage særligt vare på. Maden, der tilberedes til de frivillige, bliver lavet af en produktionsskole, og de vil normalt ikke kunne komme ud på den måde. Det er også unge, der skal værnes om. Men de elsker at være en del af fællesskabet. Vi arrangerer også Fede Friluftsdage med 3000 børn fra Them, Kjellerup og Silkeborg, hvor vi skaber udeaktiviteter for alle – også dem med specielle behov. Det er også det, naturen kan. Vi skaber særlige ture i år for folk med senskader, hvor foreningen RYK arrangerer kanosejlads og svævebaneture, så de på den måde får en udelivsoplevelse. Derfor er det fantastisk godt, at vi har så mange fonde i Danmark, der understøtter sådanne projekter. Og historien om din datter er jo lige præcis det, det hele handler om. Hvis vi kan sammensmelte og inspirere til, at outdoor er for alle, begynder det at få betydning for flertallet. Det er outdoor at gå en tur med hunden – man behøver ikke vandrestave til tur.” 

SAMARBEJDET

Helle: “Vi er blevet udnævnt til at være Danmarks Outdoor Hovedstad og ligger et helt særligt sted med vores søer og skove. Som jeg tidligere har sagt, er det også nødvendigt, at vi vil det her. Vi investerer penge og ressourcer. Danmarks Outdoor Festival er det ekstra lag flødeskum på toppen af kagen i et samarbejde, hvor vi samarbejder om vores fælles visioner. Festivalen er med til at brande Silkeborg Kommune på en måde, som vi måske ikke selv kan. Vi gør, hvad vi kan, men vi kan ikke gøre det hele selv. På sigt er det forhåbentligt med til at styrke hele sundhedsprofilen. Vi kan se, at overvægt og psykisk sygdom fylder mere og mere. Det er jo også det, som du, Isabel, har været inde på. Naturen og de initiativer, der kommer med festivalen, og også vores samarbejde med Outdoor Institute, er små elementer, der er med til at skabe en helhed.”

Isabel: “Hvis jeg kigger på sporet, er jeg også Skanderborg Kommune meget taknemmelig, fordi det var der, vi såede frøene og lod dem vokse. Så kom corona og lukkede tre festivaler. Det hele ville være lukket, hvis ikke Eventyrsport var gået ind i samarbejdet. Men det, der gjorde udslaget, var, at vi i så mange år har haft dialogen med Danmarks Outdoor Hovedstad. Ideen har altid været at skabe en festival, der indrammer Søhøjlandet. Under pandemien fik vi fut under det samarbejde, som vi har etableret med jer i Silkeborg Kommune. Så grunden til, at vi kan sætte farten op, er alt det forarbejde, der er lavet. Jeg vil sige, at det er eventyrligt for os at være her, fordi det har ligget i visionen. Og det har det gjort sammen med Danmarks Outdoor Hovedstad. Jeg ser, at det er helt efter manuskriptet, hvor vi befinder os nu. Vi kan mærke, at kommunen vil det. Der er handling og sammenspil. Vi er blevet købt til at brande udelivet, skabe Fede Friluftsdage og Danmarks Outdoor Hovedstad i en 4-årig strategi. Alt, hvad vi oplever her, er eventyrligt. De fem år, vi har faciliteret Danmarks Outdoor Festival, er blevet foldet ud her i Silkeborg. Vi får sammen 2+2 til at give 5. Vi drømmer om at skabe Nordens bedste outdoorfestival.”