Unikke overnatninger – at sove i shelter

Tekst: Sofie Kildahl Møller

Har du prøvet at sove i shelter? Shelters er en prisvenlig og helt særlig måde at overnatte i naturen. Der er sket en markant i stigning i antallet af personer, der bruger shelters, viser en rapport udarbejdet af SDU. At flere har fået øjnene op for brugen shelter er ikke så mærkeligt, da det er en oplevelse, man ikke bør snyde sig selv for.

 

En overnatning med ro og fællesskab i naturen

Overnatning i shelters foregår gerne i forbindelse med vandreture, men du kan sagtens køre direkte til et område med en shelter for at få en hyggelig aften, lave mad over bål og tage en overnatning. Du kan enten være alene eller sammen med venner og familie. Her kan I sammen dyrke fællesskabet udenfor hjemmets vanlige rammer og væk fra tv, computer og andre forstyrrelser.

Når du sover i shelter, er du hævet over jorden og derved beskyttet fra jordens kulde og fugt. Shelters giver tryghed, ly for regn og vind og giver dig samtidig mulighed for at se og lytte til naturen omkring dig.

”Det er dejligt simpelt at sove i shelter. Du laver én ting ad gangen. Det er ikke muligt at ordne 117 ting samtidig med madlavningen. Der er tid til at være til stede og bare kigge på gryden, der syder, snitte en ske eller øve sig i at lave ingenting.” – Line Kudahl, indehaver og tovholder hos ShelterKlubben.

Line Kudahl elsker at være på shelterture og brænder for at tage andre med på ture og dyrke fællesskabet, der opstår udenfor, hvor der er plads til alle. Line Kudahl brænder for at vise naturen er for alle, og at alle kan finde deres eget gode friluftsliv.

”I naturen betyder det ikke noget, at jeg har autisme, at bukserne skal være størrelse ekstra stor, og at jeg ikke er en af dem i Danmark, der betaler topskat. I naturen kan jeg give noget til andre, jeg kan lære fra mig, jeg kan skabe fællesskab og gode minder.” fortæller Line Kudahl.

Oplev unikke shelters i Danmark

Der findes de traditionelle shelters, som du kender dem, og i takt med shelters stigende popularitet er der kommet nye kreative og helt unikke shelters til. Både moderne kystnære shelters, shelters i nye rekreative former og endda shelters ude på vandet. Du kan bl.a. prøve den arkitekttegnede “kogle” i True skov ved Aarhus. Den har indgang i siden og glas i taget, så du kan kigge på nattehimlen, mens du falder i søvn.

Hos VisitDenmark finder du en liste med smukke og vilde shelters, som helt klart er et besøg værd.

 

Kogle shelter i True skov
Unikt shelter i True skov formet som en kogle. Dette skønne og stemningsfulde billede er taget af Betina N. Madsen og delt under vores Outdoor-challenge.

Nær kysten lidt syd for Lønstrup i Nordjylland finder du et andet helt særligt shelter. Det er kun muligt at komme til dette shelter på gåben via stranden.

 

Regler for brug af shelter

Nogle shelters skal bookes og andre skal ikke. Derfor kan du med fordel undersøge specifikke regler for den enkelte shelter. Primitive lejrpladser på Naturstyrelsens arealer kan ikke bookes på forhånd. Shelters på større lejrpladser skal bookes på forhånd, hvis der ønskes fortrinsret. Shelters i private skove eller på private områder kræver tilladelse før brug.

Indehaver Line Kudahl fortæller om ShelterKlubben:

Jeg vil gerne starte med at fortælle en historie fra dengang ShelterKlubben begyndte. Det var vores første juletur til Kirstinelyst.

Nogle dage før turen faldt jeg i snak med Trine i en friluftsgruppe, som efter en skilsmisse ikke rigtig havde mod på at tage af sted ”alene” med børnene. Det havde altid været hendes eksmand, der stod for det, og hun var ikke sikker på, om hun kunne selv. Nå ja, og så kunne hun ikke passe det friluftstøj, der mest er udbudt.

Vi snakkede frem og tilbage. Jeg lovede at være klar på telefonen, når hun skulle pakke og køre alene gennem den mørke skov. Jeg fortalte hende om mine skovbukser, som er special syet i M84 camouflage stof, fordi det er mange år siden, jeg kunne passe en standard størrelse.

Det førte til at Trine fik syet et par bukser i uld, fandt gennem skoven og blev en af dem, der oftest er med på vores ture. Nu har hun ingen problemer med at tage på tur sammen med hendes 3 børn. Hun fandt sit og børnenes helt eget friluftsliv. At hun endte med at finde en sød kæreste blandt vores andre deltagere, er en helt anden historie.

Heldigvis er Trine ikke den eneste der, I ShelterKlubbens trygge rammer, har fundet modet til at komme ud og nyde naturen og sove i shelter. Vi har flere gange oplevet deltagere, der siger, at de ikke ville være kommet afsted uden os, og så kan vi slet ikke få armene ned. For det er jo lige nøjagtig derfor ShelterKlubben findes. Så vi sammen kan skabe et trygt fællesskab, hvor man kan finde sit helt eget friluftsliv.

Et stærkt fællesskab

Alle hjælper, og vi fordeler opgaverne efter alder og evne. Hvis du har brug for at sidde ned, så finder vi opgaver, hvor du kan sidde ned, og hvis du har krudt i røven, så finder vi opgaver, der passer til det. Tovholderne er altid klar til en snak om det praktiske, og vi deler gerne vores egne erfaringer. Det er også os der påtaler, hvis øksen bruges forkert, kniven fægter rundt i luften eller man kommer for tæt på bålet.

I Shelterklubben er der plads til alle. Vi går ind for simple regler, sund fornuft, klar kommunikation og forventningsafklaring. Ved bålet er alle lige, vi snakker ikke job, politik, religion eller andre emner der kan skabe ufred. Vi tror på, at hvis vi er åbne og ærlige omkring vores psykiske og fysiske udfordringer, så kan vi sammen finde en løsning. Alle os bag Shelterklubben kender til udfordringer i livet, og vi tror på at vi gennem åbenhed kan nedbryde de fordomme og tabuer, der desværre er i verden. For ShelterKlubben er for alle, uanset størrelsen på dine bukser, farven på din hud, om du er fra Thy eller indre København, om du har ADHD, Autisme, mangler en hånd, er 3 måneder eller 90 år gammel osv.

Naturen er for alle, og vi sætter en ære i at hjælpe dig med at finde dit gode friluftsliv.

Selv om vi hedder ShelterKlubben må man bo, som man vil på vores ture. Nogle sover i telt, andre i hængekøje andre bare i skovbunden, dog flest i shelters.

Mere inspiration

Bikepacking Stories – 8 gode råd til dit cykeleventyr

Bikepacking Stories, 8 gode råd til dit cykeleventyr, cykeltur, cykling, eventyr på cykel

Chok for kroppen giver ro i sindet

Chok for kroppen giver ro i sindet, Vinterbadning, det kolde gys, ny til vinterbadning, nybegynder, fordele ved vinterbadning

1o tips til en efterårsferie i naturen

Efterårsferien. Idéer til efterårsferie spændende idéer til gode naturoplevelser i Danmark. Sanketure.

Nyd naturen langsomt og genvind balancen

Nyd naturen langsomt og genvind balancen!
Langsomme, sanselige oplevelser i et naturligt miljø, giver din hjerne et velfortjent hvil

Pak bilen til dit næste udendørs eventyr

Bilernes Hus giver dig her gode råd til, hvordan du pakker bilen med det rette udstyr til dit næste udendørs eventyr.

Haglöfs – Fit for the Outside

Design, funktionalitet og holdbarhed er vigtigt når du skal vælge udstyr til dine outdoor-aktiviteter. Hos Haglöfs laver de udendørsbukser, der indfrier alt dette.

Cykelpigerne – Det sidste vers for denne omgang

Cykelpigerne kommer her med deres seneste, og i denne omgang, sidste indlæg fra deres cykeleventyr.

Læs om deres rejse i Thailand og turen hjem til Europa igen, hvor pigerne triller gennem Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland og til sidst, Danmark.

Naturen kommunikerer både i og omkring dig

Birgitte Pliniussen fra Navigazion.dk fortæller i dette skriv om, hvordan mennesket er en kilde til energi og hvordan vi efterlader aftryk med denne, hvor end vi går.

Danmarks Største Outdoor Festival er klar til udeliv for alle

16. august, 2023 | PressemeddelelseKontakt direktør, Isabel Benn Morgenstern, 21 28 77 54Danmarks Største Outdoor Festival er klar til udeliv for alle Foto: PRMens Smukfest og Roskilde trækker gæster til musikscenerne, så er det inspirationen til at komme mere ud, der...

Sådan pakker du til dit eventyr

Nordisk giver her tips og forslag til, hvordan du pakker til dit næste udendørs eventyr.