Yoga på vandet
Tekst: Marie Bjerre / Rodfast
Foto: Rodfast
Det kan jeg garanteret ikke. Det er den første tanke, der går gennem mange hoveder, når de stifter bekendtskab med yoga på paddleboard. Men SUP yoga er langt nemmere end du tror. Læs her om nybegyndere der fortæller om deres første oplevelse.
Tanken om at tage yoga med på vand kan være udfordrende. Men paddleboards er mere stabile end de fleste tror. De er så stabile, at det næsten føles som at være på en yogamåtte på land.
SUP yoga er langsommere og foregår lavere end almindelig yoga, fordi det kræver fuld opmærksomhed, at justere og placere sig på boardet, så det ikke vipper.
Naturen som medspiller
SUP Yoga er en enestående måde at forene yoga og natur. På vandet forstærkes oplevelsen af din krops bevægelser. Vandet både støtter og udfordrer dig, og tilbyder en unik mulighed for at træne både krop og koncentration.
Yogaen foregår langsomt og kraftfuldt med fuld fokus på dine bevægelser. Det giver særligt gode betingelser for at øve yogaens fornemme meditative formål – at være i ét med det, du laver lige nu.
Find rodfæste på vandet
Når du laver yoga på paddleboard, udforsker du hele tiden grænsen mellem stabilitet og balance. Du giver dig selv fuld opmærksomhed. Sidder eller står du skævt, vipper boardet lidt med dig, og du må justere din øvelse. Det en utrolig god koncentrationsøvelse, der giver dig rodfæste lige dér, midt på vandet. Er du garvet yogi, kan SUP yoga være en øjenåbner for, om du udfører stillingen i ligevægt, eller om du har ukendte vaner med at bruge den ene eller anden side af kroppen mere eller mindre.
Sådan foregår SUP yoga
SUP yoga er yoga udført på et paddleboard. Hos Rodfast går det ud på, at gå på opdagelse i foreningen mellem natur, balance og nærvær, som naturligt opstår på vandet.
Efter en kort introduktion til paddleboardet øver man sig i at blive fortrolig med boardet på vandet.
Så fortøjes boards’ne, og dernæst begynder en lille magisk times forening af bevægelse og natur gennem simple yogaøvelser udvalgt specielt til at kunne blive lavet på et paddleboard.
I slutningen af timen lægger man sig på boardet og mediterer til lyden af vandet, fuglene og Maries rolige guidende stemme. Du kommer i land med fornyet energi – klar til en forfriskning.
I tvivl om det er noget for dig?
Alle Rodfasts boards er ekstra stabile og egner sig rigtig godt til yoga. Marie er erfaren underviser og ved lige, hvad der skal til for at skabe tryghed både for nybegynderen og den garvede.
Find Rodfast på vores aktørside.