Bliv inspireret til dit næste outdoor-eventyr
på Danmarks Outdoor Festival 2024

Cykelpigerne – to piger med eventyr i blodet

Tekst og foto: Julie og Ida

Hvem er Cykelpigerne?

Forestil dig at trille afsted på cykel gennem Hollands smukke natur, hvor det vrimler med idylliske møller og tulipaner og ar leve side om side med lamaer i Sydamerikas småkuperede terræn. Drøm dig videre til Indonesiens tropiske varme og hvide sandstrande, der strækker sig så langt øjet rækker. Som prikken over i’et vil vi invitere dig med på tur på to hjul gennem Stan-landene på den historiske Silkevej. Det lyder som et fristende eventyr på papiret, og vi håber, det bliver endnu federe i praksis, for det er det, vi skal!

Det er jo en meget kort intro af vores liv de næste 10 måneder, men hvem er de to piger, der mener, at et sabbatår på cyklen lyder så meget mere tiltalende end en charterferie i Grækenland?

Vi er to livsglade piger, Ida og Julie, der begge er 20 år og har drømme og eventyr i blodet. Vores barndom og tidlige ungdomsår blev tilbragt i den lille jyske by Give. Her mødtes vi første gang i 0. klasse og har mere eller mindre hængt sammen siden da. Ida har lige færdiggjort gymnasiet, hvor hun sideløbende har haft studiejob som ekspedient i Fakta og været mentor for forskellige børn og unge, som har brug for lidt ekstra hjælp med lektierne. Julie blev student sidste sommer og har det seneste år arbejdet som tjener på den lokale kro og passet en dreng med autisme. Ens for os begge er, at vi er mere end klar på nye eventyr i verdens afkroge.


Hvad er planen egentlig?

Nu ved du lidt om, hvem vi er. Måske vi burde præsentere vores rejse lidt mere i detaljer. Vores eventyr starter d. 17. september 2022, hvor vi hopper i de gode cykelshorts og triller afsted på cyklen fra vores hjemby Give og videre til møllernes land, Holland. Hvorfor lige Holland? Vi blev enige om, at det nok er en god idé med en opstart, hvor vi får nogle gode kilometer i benene, får en hverdag op at køre og finjusteret på småproblemerne, der kan opstå i opstartsfasen. Og hvem vil egentlig ikke gerne til idylliske Holland?!

Herfra flyver vi til Peru, hvor vi håber at komme til Rainbow Mountains. Vi cykler videre til Chile, langs Andesbjergene og videre til det sydlige Argentina, Patagonien. Her er drømmen at komme helt til Ushuaia – kendt som Verdens ende.

Herefter mener vi selv, at vi har fortjent en lille restitutionspause, så vi tager til Bali, hvor vi får selskab hjemme fra Danmark i jagten på oplevelser uden cyklen. Vi kommer nok til at savne cyklen lidt, så efter et par uger hopper vi atter tilbage på cyklen og tager en håndfuld kilometer på nogle af de Indonesiske øer. På hjemvejen slår vi et smut omkring den historiske Silkevej i Stan-landene. Vores plan er at cykle strækningen fra Kirgisistan til Tadsjikistan, og så vender vi snuden hjemad mod Danmark igen.

Vi forventer at være afsted i cirka 10 måneder og tilbagelægge en distance på omkring 15.000 km, men vi har ikke noget at skulle nå, så vi tager det hele, som det kommer. Det vigtigste er bare, at vi nyder tilværelsen, får nogle vilde oplevelser og får udfordret os selv. Derudover brænder vi for at sprede budskabet om, at verden ikke er så farlig, som medierne har en tendens til at male et billede af.

Vores tur er blevet udskammet og kaldt “selvmordsturen”, da mange desværre er utrolig skræmte af den store verden. Med påpasselighed vil vi bevise, at fremmede langt hen ad vejen blot vil hinanden det bedste, og at verden er åben – selv for 20-årige piger.



Om at turde at følge sine drømme

Vi møder tit spørgsmålet om, hvordan man lige finder på at cykle rundt i verden i sit sabbatår. Drømmen startede egentlig som noget helt andet. Julie har altid haft et ønske om en backpackertur, men da Ida har problemer med nogle knogler i fødderne, takkede hun nej. Dette slog dog ikke Julie ud, da hun opdagede rejseformen bikepacking. Hun havde hørt et interview med Cykeldrengene i radioen og blev hurtigt forelsket i ideen. Det geniale projekt tog ikke lang tid at sælge til Ida, der ligeledes var max klar.

Vi ser det som en stor fordel, at man kommer hurtigere rundt, end når man backpacker. Og så slipper man for at bære al vægten på ryggen. Så næste step var jo planlægning af ruten. Det var en lidt større post end først antaget, for hvor tager man egentlig lige hen, og kan man bare cykle rundt alle steder? Den ruteplan, som vi indtil videre strikket sammen, er lavet på baggrund af både egne drømme, gode råd og vilde fortællinger fra andre bikepackere. Ruten er blevet ændret et par gange undervejs i processen, og mon ikke der kommer lidt finjusteringer i løbet af turen.

Største motivation?

Piger kan langt mere, end de tror – og især bliver bildt ind. Selvom vi kan være fysisk svagere end drenge, har vi så meget andet power! En sådan cykeltur handler i ligeså høj grad om mental styrke – og det har piger mindst lige så meget af som drenge.

På trods af at flere piger er lykkes med at rejse rundt i verden på egen hånd, hæfter medierne sig ofte til de grusomme historier om for eksempel Louisa Vesterager Jespersen og Maren Ueland, som af medierne blev omtalt som Marokko-pigerne. Det er tragisk og selvfølgelig skal det omtales, for det er vigtigt, at vi i et oplyst samfund også får de grimme historier – for det er også en del af virkeligheden. Men vi må ikke glemme, at der også er gode historier, og langt de fleste kommer hjem med en god, vild oplevelse og fortælling i bagagen. Vi ønsker at overbevise andre unge – og især piger, om at verden ikke er farligere, end du gør den til. Vi ønsker af den grund at være med til at præge mediebilledet med den positive og nuancerede historie om, hvordan det er for unge piger at rejse rundt. Idealet er på den måde at inspirere og motivere endnu flere unge til ligeledes at udleve deres drømme. Vores bedste råd er at søge viden hos eksperterne, som selv har set verdens for- og bagsider, fra andet end kontorvinduet.

Mere end bare en cykeltur

Udover at vores motivation er at motivere andre, er vores ønske også at hjælpe der, hvor vi kan. Vi kan ikke redde hele verden, men hvis vi kan være med til at redde nogens, er det nok for os.

Vi har derfor valgt at lave en indsamling i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, til deres afdeling “Kræft er ikke for børn”. Denne afdeling arbejder med børn og unge under 25 år. Vi har valgt at starte en indsamling for at have en motivation, som er større end os, forstået på den måde, at hver gang indsamlingen bliver støttet, går det fulde beløb ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Vi ved altså at for hver kilometer, vi cykler, bidrager vi til et større formål. Valget endte på netop børneafdelingen, da vi føler os meget privilegerede over at kunne tage sunde og raske afsted ud i verden, og følge vores drømme, uden nogen sygdomsmæssige barrierer skal stoppe os. Det ønsker vi at hjælpe med at muliggøre for andre. Kræft er ikke for børn. Drømme og ønsker skal styre børn og unges fremtid, ikke sygdom og død.

Vi håber selvfølgelig, at du har lyst til at støtte vores indsamling. Ta’ cyklen på arbejde, og donér benzinpengene i stedet

Når vi nærmer os afrejsedatoen, kommer der lidt mere information om vores indsamling, så følg med her, eller på vores Instagram og Facebook. Du finder os under navnet: Cykelpigerne.

 

Hvad kan I vente fra os?

Nu er vi vist også ved at være hele vejen rundt om os, vores drømme, rejse og alt derimellem.

 Vi vender meget snart stærkt tilbage, men I kan godt glæde jer. Vi kommer til at vise vores rejse hudløst ærligt – både op- og nedture. Vi ved, at begge dele kommer, og vi ved, at det skal vises, for som sagt er ønsket at vise verden, som den er. I kommer til at sidde på første række og kan følge de store begivenheder til helt almindelige leverpostejshverdage fra cykelsadlen. Vi kommer til at opdatere her ca. hver 3. uge, og hvis I, som os, bare slet ikke kan få nok af det vilde eventyr, håber vi, at I vil følge med på vores sociale medier – under navnet Cykelpigerne

Vi glæder os til at tage jer med under armen på vores rejse!!

 Good times! Og på gensyn!

 – Cykelpigerne

Mere inspiration

Kom ud i naturen – det er ren magi for både krop og sjæl

Vandreture om vinteren kan være en fortryllende oplevelse, hvor det sneklædte landskab og den friske luft skaber en unik atmosfære.

Fordele ved at sanke spiselige urter og planter

Fordele ved at sanke vilde spiselige urter og planter Tekst og foto: Carsten LambekCarsten Lambek er uddannet naturvejleder og vært hos Dansk Spirituspodcast. Med års erfaring i at udforske naturen og samle urter og planter har Carsten en unik viden og indsigt, som...

Skiferie og arbejdsrejse til Canazei

Skiferie og arbejdsrejse til Canazei

Bikepacking Stories – 8 gode råd til dit cykeleventyr

Bikepacking Stories, 8 gode råd til dit cykeleventyr, cykeltur, cykling, eventyr på cykel

Chok for kroppen giver ro i sindet

Chok for kroppen giver ro i sindet, Vinterbadning, det kolde gys, ny til vinterbadning, nybegynder, fordele ved vinterbadning

1o tips til en efterårsferie i naturen

Efterårsferien. Idéer til efterårsferie spændende idéer til gode naturoplevelser i Danmark. Sanketure.

Nyd naturen langsomt og genvind balancen

Nyd naturen langsomt og genvind balancen!
Langsomme, sanselige oplevelser i et naturligt miljø, giver din hjerne et velfortjent hvil

Pak bilen til dit næste udendørs eventyr

Bilernes Hus giver dig her gode råd til, hvordan du pakker bilen med det rette udstyr til dit næste udendørs eventyr.

Haglöfs – Fit for the Outside

Design, funktionalitet og holdbarhed er vigtigt når du skal vælge udstyr til dine outdoor-aktiviteter. Hos Haglöfs laver de udendørsbukser, der indfrier alt dette.

Cykelpigerne – Det sidste vers for denne omgang

Cykelpigerne kommer her med deres seneste, og i denne omgang, sidste indlæg fra deres cykeleventyr.

Læs om deres rejse i Thailand og turen hjem til Europa igen, hvor pigerne triller gennem Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland og til sidst, Danmark.

Vil du også prøve det hele i 2024?

Med armbånd får du adgang til fede aktiviteter, spændende foredrag, kæmpe madmarked, grillout workshops, outdoorbar og bodgade med vilde tilbud på grej!